- For det meste husker jeg hvad jeg drømmer om natten. Men jeg tør nu ikke fortælle, hvad jeg drømte i nat..Måske får du historien over en sjus en dag. – Jeg lover for øvrigt, at aflægge rapport om Spoken Word begivenheden på Roskilde Festivalen ( 5 – 8 juli ) , hvor jeg sammen med Neal Ashley Conrad og Mads Eslund skal fungere, som konferencier i år…
*
Ordene er den unge forfatter Arko Højholts. Og det er helt i orden, at han beholder lidt for sig selv – thi natten er Arkos egen.
Til gengæld vil jeg så give ham ordet på bloggen, for det er han faktisk ret ferm til at håndtere selv, uden allle mine spørgsmål: Så VærSåGod Arko – bloggen er din helt uden hjælpe-overskrifter! 
*
Arko Højholt.
*
Jeg er født 1981, opvokset på Sydsjælland (Præstø, Næstved, Vordingborg)
Boede de første på min mormors hotel sammen med min far, der var rocker og min mor der var hangaround. Tilbragte utallige timer som astronaut i omvendte barstole i det dertilhørende værtshus.
Smidt ud hjemmefra som 16årig (klassikeren; led stedmoder), begyndte at tumle rundt med de ’hårde drenge’ og faldt i samme tidsrum over Jack Kerouacs ‘ On the Road’, hvilket viste sig at være en ikke så klejn åbenbaring. Fandt enorm energi og inspiration i beatgenerationens altfavnende udsyn og begyndte selv at skrible krampagtige digte og sælsomme historier.
Tilbragte et år på matematisk gymnasium, men begyndte hurtigt – i takt med min stigende interesse for alternative livssyn og metoder – at kede mig bravt. Blev fortalt om den daværende Fri Ungdomsuddannelse og øjnede utallige muligheder for kreativ udfoldelse. Drog på ungdomshøjskole og gav den gas med litteratur og kunst og piercinger og mennesker der sad i samme besynderlige båd som jeg selv.
Deltog i et formidlingsprojekt i Bolivia for NGO’en Dialogos. Var afsted i en måned og endte med at sidde fast i borgerkrigslignende tilstande. Måtte forklæde mig som indianer, hvilket var lidt af opgave eftersom jeg måler 190 cm og dermed måtte regnes som en gigant i forhold til landets indfødte. Den sociale bevidsthed fik et skub.
Flyttede til København og tilbragte et år på skriveskolen K*U*B*A* hvor jeg fik lov at snuse til diverse litterære spændingsfelter. Stadig var det dog poesien, der optog mig mest. Levede et fælt bohemeliv med masser af løse pigebekendtskaber, jazzkoncerter, whiskysjusser og obskure kunstudstillinger. En masse blafferture blev det også til (især til Berlin).
Endte derefter – ganske pludseligt – i Den Kongelige Livgarde, hvor jeg tumlede rundt som panserinfanterist i tolv lange måneder (er nu uddannet på ni forskellige våben + sprængstoffer, aha).
Tog derefter på Askov Højskoles Journalistlinje. Nærede ikke det store ønske om at ernære mig som journalist, men søgte med lys og lygte efter en undskyldning for at skrive.
Tog til optagelsesprøve på Danmarks Journalisthøjskole i Århus og bragede ind med et forbløffende højt gennemsnit. Var der i to semestre og blev uge for uge mere og mere træt af stedet (og Århus, der føltes for trang til noget som helst).
Jeg savnede poesien og jeg savnede København – og derfor tog jeg konsekvensen, meldte mig ud og flyttede tilbage og påbegyndte arbejdet med de tekster, der skulle vise sig at blive min debut (Snor, Forlaget, Nord).
Samtidig begyndte jeg min karriere som musikanmelder og skribent på musikmagasinet Soundvenue – et job der har fragtet mig fint rundt i såvel den fysiske som den psykiske musikverden; har rapporteret fra steder som London, Paris, Reykjavik og New York, og har lavet interviews med utallige store og små kunstnere.
Du spørger mig hvad jeg synes, der kendetegner en god litteraturanmelder? Det siger vel næsten sig selv; man skal være en god og hurtig (!) læser samt være i stand til at formidle en skarpsindig, samlet vurdering på skrift. Det er ligesom humlen i det.
Jeg kunne godt sidde og remse alle mulige tekniske opskrifter på veldisponerede anmeldelser op, men det ville simpelthen være for nørdet.
I bund og grund handler det jo heller ikke så meget om at følge et snævert, allerede formuleret sprog, men snarere om at føle sig frem og gøre brug af det som de enkelte værker serverer gratis. Der er altid noget man kan spille på.
Efter den lille kortprosadebut Snor blev jeg af forlaget inviteret til Litterær Arbejdsdag sammen med Vagn Remme, Peter-Clement Woetmann og illustrator Rikke Villadsen, og på kun tolv timer skrev vi en lille mærkværdig bog (Råhus, Forlaget Nord 2005). Stedet var kunstudstillingen Between i Råhuset på Vesterbro. I kølvandet fulgte en masse gode oplæsninger rundt omkring i byen sammen med nogle af forlagets andre forfattere (især Sternberg og Rolf Steensig).Hvilket næsten bringer os frem til i dag …
2006 startede med atter et højskoleophold. Jeg tog på Krogerup Højskole i Nordsjælland, hvilket var rart, men samtidig også forbundet med følelsen af at have oplevet livet som elev nok. – Jeg har altid værdsat højskolesystemet – og har sågar altid haft en lille drøm om at undervise i det. Og derfor var det med stor glæde, at jeg i efteråret tog imod skolens litteraturlærer Neal Ashley Conrads tilbud om vikartimer på skriveholdet.
Ellers stod den bare på et utal af digte. I 2006 skrev jeg vel rundt regnet fire digtsamlinger, og de ligger stadig i skuffen og kukkelurer. Læste op på Bogforum og deltog desuden i den store forfattermarathon i Ungdomshuset. Digte i Hvedekorn samt Graf.
2007 startede med et pragtfuldt arbejdsophold på Hald Hovedgaard, hvor jeg nørklede lidt med atter en digtsamling. Den er stadig i proces. Den endnu titelløse samling, som jeg arbejdede med på Hald, er blot et lille formeksperiment inspireret af Christian Graugaards ‘Febertræer’ fra 1988. Jeg ønskede nok dybest set, at gøre sanseligheden så kompakt som muligt. Jeg ved ikke helt hvad der skal ske med denne samling. Men her har du tre eksempler:
*
svimle familier i biler / med fralandssind / det barbariske
ved softice og cykelstel i højden / ligusterpsykopater
med blikket oppe i alverdens døtre / dans brændt
gennem buske / kolossale røde tanker / svigerbryster /
karamelhjorte i våde skove / årstidsstrimmel strakt ud til
det ene efter det andet / bær der eksploderer før
sekundet / hvor ingen plukker dem i farten
*
lille hyleunge i pyttens smæld / gadebelysning med nyt
system i tråden / dine dyr og Bukowski / og såret der
arter sig for enden af en kniv / suser forbi med nogen
på lårets benzintank / fordi det er tid og syrlig strøm
fordobler munden / til and serverer and på fad / på
strækningen mellem København og nu
*
vågner tre gange i timen / væsken står på skrå i
beholderen til den ene side / og den anden / ansigter /
ingen ansigter / andre ansigter / alting defilerer endnu /
farten er stødt / rødblåvindue / rødblå vinduerød / blå
vindue / rød blå vin due
*
Ellers går tiden med at få de sidste brikker på plads i forhold til årets Spoken Word på Roskilde Festival, hvor jeg sammen med Neal Ashley Conrad Neal og Mads Eslund fungerer som konferencier. Og så roder jeg også lidt med nogle litteraturanmeldelser for Citadel.
… Nå ja, Per Højholt. Nej, der er ingen umiddelbare forbindelser, og hvis der er, så kender jeg ikke til dem. Men folk har alle tider spurgt til det, hvilket betød, at Per var en af de første digtere jeg læste … og elskede.
*
Af andre inspirationskilder kan jeg foruden Per Højholt nævne: Jack Kerouac, Gregory Corso, Gunnar Ekelöf, Morten Blok, Søren Ulrik Thomsen, Ole Sarvig, Tristan Tzara, Peter Laugesen, Morti Vizki, Charles Bukowski, knut Hamsun, Tom Kristensen, Marcel Proust, Morten Søndergaard, Albert Camus, Johannes L. Madsen.
*
Hvis jeg ikke var blevet digter så var jeg sandsynligvis nok blevet tegneserietegner – har altid elsket at nørde streger.
Hitler gengivet i Arko Højholts streg
*
OG:
“Argument “, af Arko Højholt.
*
- ellers enten historiker eller religionskritiker på fuld tid.
Jeg skriver ‘religionskritiker’, da jeg er STÆRKT ateistisk anlagt, og hvis det var en fuldtidsstilling at sable diverse (pseudo)religiøse sekter og bevægelser, ja, så skullle jeg gerne bestride den.
Pt. irriterer Faderhuset mig selvfølgelig pænt meget, men en af mine kæpheste er Scientology, hvis kolossale aparat skræmmer mig usigeligt. De er ude på noget, de skiderikker. Fanatikere er altid ude på noget. Også jeg.
*
Vagabond er absolut også en mulighed! Vagabondromantikken hænger nok stærkt sammen med min passion for beatgenerationen. Især Kerouac som selv levede nær-ved-og-næsten som vagabond på sine ture gennem USA – man kan vove at påstå ud fra parolen:
‘everything belongs to me because I am Poor’ (hvilket også står tatoveret på min arm).
Arko Højholts arm med parolen.
*
Den sætning siger i virkeligheden meget om mit udsyn, og du må selv om hvorvidt du vil læse ‘poor’ som ‘fattig’ i økonomisk forstand eller som ’stakkels’ i en mere indre forstand. For mig handler udsagnet om en generel ydmyghed overfor tilværelsen; om at befinde sig på et konstant nulpunkt, at være et blankt ark, og derfor være berretiget og klar til at sanse og favne og optage alting når-som-helst. Og så er der pludselig ikke langt til den måde jeg opfatter en vagabond på.
Vagabonden har droppet mangt og meget til fordel for en større umiddelbarhed, og den tror jeg – hvis man da klikker på den slags – ville kunne give en et rigere liv i en eller anden forstand. Men det valg kræver selvfølgelig sit – ikke mindst når man er opflasket i et sydende materialistisk samfund.
HVIS jeg endelig droppede alt dette, ja, så ville jeg nok nære et lille ønske om at drage til Staterne og bimle rundt på nogle af de gader og stræder, gamle Jack ( Kerouac) har beskrevet så inderligt.
Men jeg er nu ikke voldsomt materialistisk anlagt, men der er da i perioder ting, som jeg ikke kan lade være med at købe. Sexet tøj og sådan noget.
For tiden har jeg en svaghed overfor den amerikanske Faxe Kondi-lignende læskedrik Mountain Dew. Den er yderst vanedannende og kan erhverves i den nærmeste 7-Eleven.
Men ellers har jeg haft jobs som Avisbud, webdesigner, opvasker, telesælger, garderobepige, kaffebrygger, dansklærer, billedkunstlærer, pædagogmedhjælper, boghandler, illustrator, tekstforfatter. Og så var MTV engang ved at headhunte mig som programvært. Jamen, du godeste.
Mht MTV endte det heldigvis IKKE med, at jeg blev hyret som vært…men hvis jeg skulle sætte et program sammen, så ville jeg til hver en tid forsøge at præsentere seeren/lytteren for noget, der måske ikke ellers får tildelt så meget sendetid.
Jeg ville spille fabelagtige grupper som TV On The Radio, Animal Collective, The Fiery Furnaces, Department Of Eagles og måske lidt Casiotone For The Painfully Alone.
*
Men du ville også gerne vide noget om et nogenlunde typisk døgn i mit liv:
*
Ca. 10.00
Vågner, åbner vinduet og sætter smød jazz på. Smød Jazz er eksempelvis gode gamle Miles Davis eller Stan Getz. Men jeg ville også proppe mere energiske navne som Charlie Parker, Dizzy Gillespie og Monk ind i kategorien. I bund og grund bare jazz (så længe det ikke drejer sig om alt for obskur fusionsjazz eller happy-new-orleans-stråhat-fis).
Så vender jeg en side i min Gary Larson-kalender og ler.
*
*
Jeg morer mig meget over sproget og dets forskellige kringlekroge. En enkelt formulering, et besynderligt ord eller en tvetydig fejl kan knække mig helt og aldeles…Ellers er jeg en sucker for vittighedstegneren Gary Larson, hvis subtile humor er usammenlignelig.
*
Samme kærlighed har jeg også til The Simpsons. Du godeste, for en lårklasker det kan være…
Så spiser jeg morgenmad, yoghurt med drys eller franskbrød med ost/syltetøj. Mht ost så må den gerne få det til at føles som om hårene trækker sig tilbage til deres sække. voldsom blåskimmelost – eksempelvis den olme brite Stilton eller en seriøs Gorgonzola – det er noget jeg i de senere år for alvor er begyndt at værdsætte.
Så læser jeg nyheder på diverse netsteder. Tjekker mails. Genlæser aftenens skriverier såfremt de findes. Forleden aften skrev jeg f.eks dette:
*
det er tilfældigt
sover vi eller gør vi virkelig
først nu
i stedet for at tænke
tegner det sig mod gulvet
hvor langt der er imellem
*
12.00
*
Jeg går gerne en tur i Søndermarken eller Frederiksberg have. Hvis vejret holder, har jeg måske en bog med. Jeg har netop genlæst ‘Hærværk‘ af Tom Kristensen og kan simpelthen ikke blive træt af den bog.
Ellers står den på skyggefulde Gunnar Ekelöf, afsindige Tristan Tzara, og absolut overvældende Marcel Proust. Svend Johansen er der også tid til.
For et par uger siden læste jeg Jesper Bernt og Jeff Matthews beskidte vesterbro-krimi ‘westend’, hvilket var en overraskende underholdende oplevelse.
Så tænder jeg roligt for mit kognitive apparat. Ha ha, du spørger ind til det kognitive apparat, om det er noget arveligt. Det er blot et udtryk som vi opererede med, da jeg var elev på Krogerup Højskole. Vi var en flok der – så at sige – forsøgte at udføre en åndelig Olfert på os selv ved hjælp af uendelige og bimlende intellektuelle samtaler/whisky-smagningsaftener. Og til det formål var det vigtigt, at være opmærksom på vores respektive ‘apparater’, vores evne til op- og indtage mest muligt.
14.00
*
Eventuelle indkøb foretages. Vigtige telefonopkald finder måske sted; venner og bekendte generes med alskens tanker. Arbejdsmæssige opgaver varetages; anmeldelser, artikler og aftaler. Eftermiddagssnack. Lusken omkring på MySpace. Jeg er næsten forbi MySpace dagligt. Det er et glimrende sted at netværke og pleje sine mere løse bekendtskaber, hvilket det meste af min MySpace-tid går med. Resten af tiden er jeg mere eller mindre forbløffet over den særegne form for personlig eksponering, man kan opnå derinde. Det er jo utroligt – ligefrem fascinerende – at enhver 14årig karakterløs gnom kan logge sig på og sælge sig selv som regulær verdensmand.
18.00
*
Aftensmad – og jeg er meget glad for at lave mad og kan sagtens bruge et par timer på det, hvis menuen kræver det. Jeg har altid været glad for det enkle franske køkken, men har i de senere år fundet stor inspiration i de gamle nordiske traditioner og råvarer. Det sker også, at jeg bare klasker noget sammen; en nem pastaret, nogle solide stykker smørrebrød eller lignende. Så debatteres hvad-som-helst med husets øvrige beboere.
Og der Tages måske en lille kop øl eller et stille glas rødvin.
*
20.00
Hjernen i fulde omdrejninger. Skriver digte. Hører tapetmusik – det er min betegnelse for musik, der ikke kræver den store deltagelse fra lytteren; noget der er eminent at skrive til. Jeg kan hurtigt nævne islandske Sigur Rós, hvis svævende kompositioner og supersoprane vokalarbejde hurtigt danner smukt bagtæppe for tankerne, men også mere dubbede kunstnere som Jan Jelinek og Burnt Friedman eller lidt lavmælt pianojazz som f.eks. Lars Jansson Trio kan gøre arbejdet.
24.00
Læser romaner, ser film, tegner kruseduller i lav belysning. Retter lidt frem og tilbage i egne tekster. Finder gamle manuskripter frem og gemmer dem væk igen. Styrer ned, toner ud i natten.
*
03.00
Falder som regel problemfrit i søvn. Og jo, jeg husker hvad jeg drømte i nat. Du får måske historien over en sjus en dag.
*
PS: Fremtiden?
- Uh, du spørger mig om fremtiden… Jeg har svært ved at være konkret helt ned i detaljen, når det drejer sig om den, men så længe at jeg kan få lov at skrive, så er jeg godt tilfreds. På lang sigt forestiller jeg mig at erhverve en stok, så jeg har noget af prikke til verden med.
*
NB:
Spoken Word
| Check evt MySpace URL’en ud: |
http://www.myspace.com/spwroskilde |
*
Tak til Arko Højholt fordi han gad, at lege med! Her følger så hans UDGIVELSER:
Snor kortprosa, Forlaget Nord 2005
Råhus kortprosa/lyrik, Forlaget Nord 2005
Poesi.dk digte og grafik, netudgivelser 2005
Hvedekorn digte, 2/2006
Graf digte, 2/2006
Dead Angle/Død Vinkel tegneseriedigt i samarbejde med kunstnerkollektivet
Bottega Areté, Hardcomix Romania 2006 (kun Rumænien)
*
