
Nye bøger i august 2011
Det var et værre regnevejr, den dag jeg stod med Bo hr. Hansens digtsamling ‘Død og status‘. Men hva gjorde det? Jeg brugte de døde stunder bag butikkens disk til, at læse i digtsamlingen og jeg skiftevis morede mig og gyste og lod mig rive med, af den sandhedsværdi, som Bo hr. Hansens digte har. Og det kan da godt være, at han bare gør som så mange andre forfattere; skriver om sig selv, men ikke desto mindre gør han det kvikt. Der er satire og tårer i bogen men den pjatter ikke. Det må være svært, at skrive så hudløst godt.
Den 25.8 kommer Kirsten Hammanns bog ‘Se på mig‘. Gyldendal skriver:
Kærlighedskomedie om kontorassistenten Julie og forfatteren Sune, der deler lejlighed. Den ene venter på livstegn fra sin forlovede, der er taget til Indien, den anden venter på inspiration.
Med tiden viser det sig, at der alligevel er fordele ved bofællesskabet: Forfatteren mangler noget at skrive om, og kontordamen mangler en mand . Se på mig er fortælling om bedrag og selvbedrag, om behovet for at blive set og elsket, om overvågningskameraer, sexlegetøj, løgne og ja, kærlighed.
Raymond Carver, ham med minimalismen, mesterfortælleren med novellerne og minimalismen, Raymond Carver får bogen ‘Begyndere‘ på gaden den 19.8 – og den er ikke ny, men til gengæld Carvers mest berømte novellesamling, inden hans redaktør fik skåret godt og grundig til.
Siden opdateres..


