Nye bøger i maj 2011 ?
Mathilde Walter Clark sender grumme historier ud i det uskyldige forår! Det er små skæve, pudsige uhygge-historier, som forfatteren har leveret denne gang, og jeg er sikker på, at hun har haft det skønt, mens hun skrev dem. Mathilde Walter Clark, har altid fascineret mig. Denne kvinde skriver sjovt. Men ikke blot for det sjoves skyld; under – eller inden i det hun skriver, ligger grundig research og knowhow.
På Facebook, bad hun for en rum tid siden folk, om at vælge bagsidefoto til bogen. Jeg var – mange var – stemt for “det røde”, andre var – mange var – stemt for “det hvide”. Det var tæt løb. Det var en thriller! Lige til det sidste, så det ud som om “Det røde” ville vinde. Men så blev det forlaget, der tog teten: “Det hvide” løb af med sejren!
"Det hvide" og "Det røde"
Om bogen siger forlaget: En madanmelder mister en kropsdel, når han nyder et måltid. Fiskehandlerens kone forvandles langsomt til en fisk. En mand F (bedre kendt som B) har en drøm om at optræde i en bog. En rejsende kommer i besiddelse af en flaske med et lillebitte menneske, som lover ham storhed. En kvinde tager til Himalaya for at møde Gud.
Grumme historier er grumme historier. 14 fortællinger om kød og krop, ånd og Gud, dyr og mennesker. Med en ubesværet og fabulerende gådefuldhed føres læseren ind i en verden af spejlbilleder, fordoblinger og groteske overraskelser. Får vi et glimt af os selv i spejlet? Og når vi først er derinde, vender vi så nogen sinde tilbage?
Jeg vil i øvrigt gerne slå et slaw for et interview med Mathilde Walter Clark, som jeg fik i stand sidste år (2010). Det ligger på hjemmesiden ordtilallesider.dk – jeg kan, af uforklarlige årsager – desværre ikke linke til siden i dag. Så derfor intet link. I må på arbejde og lede!
Ikke en maj måned uden en digtsamling!
Derfor skal Marianne Larsens ny bog straks købes, så snart den udkommer i maj. Jeg skimmede den forleden, og fik en skæg fornemmelse i maven, da alt var op og ned. Dvs – I ved hvad jeg mener, når I læser bogen. Men titlen passer helt fantastisk. Og så jeg røber ikke mere. Dog skal nævnes, at jeg fik fornemmelsen af træers rodsystem. Så man skal ikke tro, at det hele sker i toppen af et træ, der hvor bladene er. Næ, det skal man ikke.
Jonathan Franzens ‘Frihed’, udkom i april 2011. Jeg var da i gang med 3 andre bøger – henholdsvis, God mod Nordenvind (Glattauer), William Sidis perfekte liv (Brask) og fabelagtige Rum (Donoghue) så jeg havde rigelig god litteratur, at forholde mig til. Men nu skal Franzens Frihed læses!
Forlaget skriver: Patty og Walter Berglund var St. Pauls pionerer, de var først med alt det nye – økologi, social sensitivitet og inddragende børneopdragelse. Patty var den ideelle nabo, typen der kunne fortælle dig, hvor du kunne aflevere din batterier til genbrug, eller hvordan du fik de lokale myndigheder til at engagere sig i kvarteret. Hun var den misundelsesværdigt perfekte mor og Walters drømmehustru. Sammen med Walter – økojurist, pendlercyklist, 100 procent familiemand – gjorde hun sit til at gøre verden til et bedre sted. Men nu, i det nye årtusinde, har familien Berglund udviklet sig til et mysterium. Hvorfor er deres teenagesøn flyttet over til den aggressivt republikanske nabofamilie? Hvorfor arbejder Walter pludseligt for kulindustrien? Hvad laver rockmusikeren Richard Katz – Walters bedste ven og største rival fra collegeårene – stadig i billedet? Men først og fremmest: Hvad er der sket med Patty? Hvorfor har kvarterets tidligere lysende stjerne forvandlet sig til en utilregnelig furie?
Mens Jonathan Franzens roman Korrektioner var et ætsende familieportræt og en stor fortælling om kærlighed, handler Franzens nye roman om frihedens fristelser og byrder: ungdommens frydefulde lyst; de midaldrendes skrøbelige kompromisser; livet i forstæderne og USA’s stormagtsgenvordigheder i Irak. Som også i Korrektioner fanger Franzen i Frihed suverænt sine personers kamp for at finde rundt i en forvirrende verden.
Frihed er en fuldendt roman om den måde vi lever vores liv lige nu og her.
Nu var det jo sådan, at jeg ikke var helt vild med Sigrid Hustvedts ‘Kvinden der rystede’.. Derfor ved jeg ikke hvem der skal have æren for, at jeg besluttede mig for at kaste mig ind over forfatterens ny bog ‘Sommeren uden mænd’, – eller, det ved jeg måske godt. Jeg fandt omslaget smukt. Plus anmeldelserne. Ja, tænk hvor stor magt disse anmeldere og deres anmeldelser har..
Bogen udkom i april 2100.
Opdateringer forekommer..
