Man lär sig att det ordnar sig..

 

Innan himlen klarnar
måste allt nog först bli mörkare
Jag klarar mig på så lite ljus
Jag lever mitt liv utanför
Man lär sig att det ordnar sig
Man lär sig att man klarar sig
på nästan ingenting till slut

 

 

Hvorfor skriver alle forfattere om Døden?

Til daglig er jeg bare så heldig. Jeg kommer i kontakt med en masse spændende mennesker via mit job, som kassedame i en boghandel. Jeg får ofte mange interessante samtaler med de kunder, der kommer forbi. Forleden, var ingen undtagelse.

- Hej, hvad kan jeg hjælpe med?

- Davs. Jeg skal købe en bog til et sygt menneske. Den må ikke handle om død (Døden). Men den skal heller ikke være plat. Det er en ældre dame.

-  Hm. Lad os gå ned til den skønlitterære hylde og tage et kig.

På vej ned til den ovennævnte hylde, passerede kunden og jeg biografierne og erindringerne. Da vi kom forbi krimierne rystede vedkommende på hovedet -

- Se selv! Der er død overalt!

Jeg kunne kun nikke. Det var jo sandt. Hvem har nogensinde læst en krimi uden et mord?

- Hvad vil du foreslå?

Jeg greb efter Grøndahls nye bog, ‘Før vi siger farvel’. Men kunden syntes allerede at titlen mindede lidt for meget om snarlig død, selvom jeg kunne fortælle, at romanen var pænt skrevet, og nok mere var en kærlighedshistorie mellem en ung kvinde og en gammel mand, end egentlig dødslidelse. Nicole Krauss’s bog, ‘Det store hus’, kunne heller ikke rigtigt fænge, selvom jeg talte ekstra varmt der, – at et skrivebord havde så stor en betydning i romanen, var ikke godt for den syge, mente kunden. Og hvad ved jeg. Måske var den syge et menneske, der havde haft for mange frustrationer ved sit skrivebord? Mine øjne vandrede et øjeblik til erindringshylden, men de frontvendte bøger af Charlotte Bircow med kræftesygdom, og Utøya med sine mange ofre, var nok ikke noget at præsentere kunden for. Jeg gik ombord i skønlitteraturen igen. Åh, der var jo så mange fantastiske bøger: Christian Jungersens ‘Du forsvinder’, og Emma Donoghue’s Rum’.. Jeg kunne blive ved. Det endte med en Hanne Reintoft.

- Hun skriver altid godt.

Egentlig havde kunden selv tænkt ‘Hanne Reintoft’. Nu var det bare ikke Hanne Reintoft vi havde mest af i butikken. Selvom titlen, ‘Nu er det længe siden’, smagte en smule af Grøndahls ‘Farvel’, så synes jeg at kundens valg var godt. Der er lidt om sæder og skikke. Sproget er ikke ungt, men beroligende. Strukturen i romanen får ikke læseren til at miste fodfæste. Man står på jorden. Ikke så meget pis der. Og så fylder politik en del. Politik kan ganske rigtigt være død-kedeligt, men i Hanne Reintofts hænder, bliver den til en god historie.

- Jeg tar den bog her!

- Det er et godt valg.

Kunden smiler og ser ned i sin taske efter penge og mens vi sammen går tilbage til disken, kaster hun stjålne øjekast på krimihylden.

- Men du må da indrømme, at forfatterne skriver meget om Døden, ikke? Hvorfor gør de det, tror du?

- ‘Død’ er noget der sker “derude”. Men siger man ‘Døden”, da bliver den straks meget mere personlig. Forfattere har længe skrevet om ‘Død’, som i krimi. Nu er de ved at skrive sig ind på den, sådan, at den bliver mere personlig. Det er ‘Døden’ i sin rene form, vi har med at gøre. Tabu eller ej. Den ses både i skønlitteratur, biografierne og faglitteraturen. Der er bøger om obduktioner, – ‘Dødens teater’ af Klaus Larsen, som skildrer lægekunsten (og obduktioner) omkring år 1600 og 1800-tallet. Så er der ‘Hvorfor må vi ikke tale om døden’, som er skrevet af retsmediciner Jørgen Lange Thomsen og forfatter Kristian Ditlev Jensen. En af de mange opgaver en forfatter har, er jo at gribe tabuer og folde dem ud. Her og nu er det så Døden. Vi har stadig Sorgen, som tabu. I forlængelse af Døden, er det måske meget nærliggende, at næste emne bliver Sorgen? Hvilken farve skal jeg pakke din bog ind i, lyserød eller grøn?

- Grøn, tak.

Vi har sådan noget smart indpakningspapir i butikken. På den ene side er det grønt og på den anden side er det lyserødt. Jeg vender papiret om på grøn side.

- Og tak for god betjening.

- Selvtak!

Hvad siger man egentlig til en kunde, der er så inspirerende og som får en ganske almindelig arbejdsgang til at blive spændende, oprigtig og varm? Man (som er mig) kan kun sige et overordentligt stort selvtak!

Det Forkromede Overblik

I december 2011 var jeg lidt inde på det. Det med Overblikket. Blikket Over Det Hele. Ikke Big Brother, men “Kniv-skarpe Søster”, hende, der har Det Forkromede Overblik i enhver situation.

Sådan en “Søster” er jeg ikke. Men jeg vil gerne have hendes Overblik. Det kan fx starte i en kalender. Jeg har, som jeg var inde på i december sidste år, fået en Mayland GOALKEEPER, og så har jeg Kræftens Bekæmpelse på væggen. Overblikket er henholdsvis i min taske og på min væg. Men det er ikke nok. Jeg er ude efter Det Forkromede Overblik, som er vigtigt, når jeg er på job. Hvordan iscenesætter jeg egentlig et Overblik af den kaliber?

Et overblik er som bekendt ikke noget man bare har eller får foræret, men spørgsmålet er om man kan undvære det? De fleste forskere mener, at du skal være forberedt 4 uger frem for at danne et brugbart Overblik. Det synes jeg er en stor mundfuld. Min filosofi siger: Tag 2 timer ad gangen. Så opbygger du et vigtigt overskud til at fylde netop disse 2 timer ud med nærvær og Overblik. Du ved jo, at de 2 næste er på vej, og de næste. Hvorfor så bekymre sig om dem?

Ok.

For at blive en skattet kollega på arbejdspladsen, er man altså nødt til at have Overblik. Det er effektivt og det virker. Enhver arbejdsplads med respekt for sig selv har kun ansat folk med Overblik – intet andet. Men da Overblik åbenbart ikke er noget man bliver født med, så må man planlægge sig frem til et. Lad os starte i det små – foruden planlægning, organisering, gennemgang og oprydning i diverse mail-bakker og skriveborde, så er det vigtigt at man checker sin kalender fra man slår øjnene op. Men der er visse tidspunkter på dagen hvor selv en kalender ikke bevarer Overblikket. Watch closely now:

1.Grib mandag morgen med frisk mine. Mandagen er dog i forvejen en ret belastet dag, fordi den kommer efter søndag.Gør mandag til “Ugens VIP-dag”. Det er den dag du går ud fra hver uge. Du har forberedt mandag morgen om søndagen, ved at sætte uret til at ringe dig op i god tid:
Er du vant til at vælte ud af sengen klokken 8 når du møder klokken 9.30 så sæt uret til klokken 6.30 – så har du masser af tid til at slå op i din kalender og checke hvad det nu er du skal efter morgenkaffen. Maden skal fx smøres og kroppen renses.. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Og så er det på tide at komme på job.

Du møder op på din arbejdsplads ca en halv time FØR alle de andre – læg mærke til, at Overblikket stadig er ungt fordi du er FORAN de andre. Nu har du fred og ro til at lægge ny make-up og pudse sko. Du kigger på klokken, den er ikke længere 8.30, nu er den 9.15. og dine kolleger myldrer ind. Så slukker du for Overblikket – det er vigtigt, for om tirsdagen fortsætter du nemlig hvor du slap om mandagen. Små, men en effektive skridt på vej. På vej til Det Forkromede Overblik!

2.Tirsdag gør du det samme som du gjorde om mandagen indtil klokken 9.15. Da skruer du op for Overblikket fra klokken 9.15 – 11.00. Mellem klokken 9.15 – 11.00 møder dine kolleger på job. Her er det vigtigt, at du minder dig selv om, at du – og ingen anden – virkelig HAR Det Forkromede Overblik. Det gør dig en smule højrøvet, men det lover jeg er den eneste bivirkning. Dine kolleger checker ind, en for en, du hilser venligt og overskudsagtigt på dem, og har papirer og spørgsmål parat, som du ellers plejede at rode efter dengang du kom 5 minutter for sent hver dag.

Med din nye stil går kommunikationen som en leg fordi du ikke kommer 5 minutter efter dine kolleger, og derfor heller ikke er svedende og stakåndet. I får fordelt dagens opgaver. Alle er glade. Du slukker for Overblikket.

3.Onsdag kan godt gå hen og blive krisedag. Ikke fordi du er dum men fordi onsdag ligger midt i det hele. Den er ikke mandag eller tirsdag, den er onsdag. Du må gribe den an som om den var fredag. Så går det lidt nemmere. Du gør nøjagtig det du gjorde mandag og tirsdag og skruer op for Overblikket fra 11 – 14. Tiden mellem 11 og 14 er frokost-relateret. Det er der I allesammen skal til frokost. Måske alene, måske i hold. Gør dig klart hvad du mest er til. Der er ingen grund til at gå i hold, hvis du hellere vil spise alene – og omvendt.

Det bedste ved at gå først til frokost er, at du ikke går sukkerkold og mister Det Forkromede Overblik. Det der måske ikke er så smart er, at dine kolleger evt. mister DERES Overblik, fordi DE går sukkerkold(e).

Mit råd er: Hav vingummier på dig og lad for Guds skyld dine kolleger gå først til frokost. Så har du fred og ro til at pleje DIT Overblik. For at sige det som det er: Ingen kommer til at fucke med dit Overblik hvis du lader de andre gå til pause først. Sluk for Overblikket klokken 14.

4.Torsdag er en god dag fordi torsdag kommer før fredag. Du kan derfor regne med at onsdagens nid er glemt; det er snart weekend! Måske. Altså hvis du ikke arbejder om lørdagen. Nå, men torsdag gentager du mandag, tirsdag og onsdags discipliner og så skruer du op for Overblikket fra 14-16. Det er kaffepausetidspunktet. 14-16 er der, hvor man ofte mister sit overblik fordi man drømmer om kaffe og sukker og her hjælper ingen kære vingummi! Tidspunktet er levertid men ofte undervurderet fordi kolleger omkring dig begynder at afspadsere eller få fri, og så er det vel heller ikke værre, vel? Men det er det.

Prøv at se udfordringer i det her i stedet for problemer. Vær lidt kæk og foreslå dine kolleger, at I deles om udgifter til en førstehjælpskasse der evt. indeholder nikotinplaster, kaffe og ting, der ikke generer omgivelserne og sanserne, mærkbart. Så kan I have hver Jeres lille “hjørne” under disk eller bord, hvor I flittigt lader op. Lad være med at snerre, hvis I ikke bliver enige. Det er jo et arbejde, det her – ikke en kaffeklub! Sluk for Overblikket klokken 16.

5.Fredag er da en dejlig dag. Så tæt på weekend! Du gentager mandag, tirsdag, onsdag og torsdag og skruer op for Overblikket klokken 16-18. Det er nok det nemmeste tidspunkt på dagen, hvis altså ikke der er meget travlt. Klokken 16 -18 er fritids-agtig, fordi I nærmer Jer lukketid, Jer, der ikke gik hjem klokken 15. Ofte er det her, at der går pjat og pjank i den. Du har måske spist for mange vingummier, og så er du godt oppe at køre. Kom det i hu. Desuden er det heller ikke der, at Overblikket slipper op. Der forskes stadig i hvorfor det er sådan, men endnu ved man ikke om det er fordi ALLES Overblik ER forsvundet for den dag, og folk derfor er mere “large” i skoene, eller om man bare er kommet i det gode lune, fordi man snart har fri, eller om man simpelthen bare HAR
fået opgraderet Det Forkromede Overblik. Sluk for Overblikket klokken 18.

Lørdag er Total-lalledag. Slap af og opfør dig som om. Med mindre du arbejder på en lørdag. Hvis du arbejder om lørdagen, så lade den være din “Test-Mit-Overblik-Dag”.

Hvordan tester du så dit Overblik? Det kan gøres på mange måder, men du kan fx. prøve at stå rigtigt sent op og vælte ud af sengen og glemme din madpakke og komme 5 minutter for sent på job og svede og være stakåndet og lede efter papirer og gå sukkerkold og gå sidst til frokost, og lade være med en kaffepause og blive sur to timer før lukketid.. og så videre. Det du skal finde ud af er hvad gør det ved dig – og vigtigst: Er du stadig ansat i samme stilling, som om morgenen? Hvis du er, så kan du lalle videre om søndagen, men husk endelig at skrue op for Overblikket om mandagen!

Vær ambitiøs på dine egne vegne. Ellers kommer sgu-sgu-manden og han slår sgu hårdt. Book 4 uger i din egen kalender og kald aftalen ‘Opnå Det Forkromede Overblik på 4 uger’. Husk at indflette din “test-dag” i kalenderen, også.

Hvad er dine erfaringer med Overblikket og fik du afprøvet lalle-lørdagen og hvor mange trådte du egentlig over tæerne?

12. december: Satans seks fingre

Der var engang et væsen som hed ‘Satan’, og det var der mange der misforstod. Når han kom gående i byen, løb de alle sammen deres vej. Det pinte selvfølgelig Satan, som til gengæld ikke fattede at de gad at gå i biografen og se ’Twilight’, ‘Devil and Deamons’ og ’I know what you did last summer”. Satan gik lige så stille rundt og blev rigtig godt gammeldags ked af det.

En dag satte han sig på en sten og tænkte sig om. Der måtte være en måde at blødgøre folkene i byen på. Så kom en nisse forbi. Satan rejste sig og råbte efter nissen, for han tænkte, at der måtte være en mening med at jeg nævner den her nisse i historien, ellers giver det jo ingen mening, at der kommer en nisse forbi.

”Satan,” siger jeg til Satan, ”Nissen kom bare forbi, det var ikke meningen, at den skulle stoppe op.” Satan kigger på mig og ser skuffet ud.

”Hvordan kan du gøre det her mod mig? Du ved hvordan jeg har det..” Jeg stryger Satan over kinden.

”Jo, jeg ved hvordan du har det.

” Satan ser ivrigt på mig med sine små røde øjne.”Jamen hvorfor lader du så nissen gå FORBI – hvorfor lader du den ikke STOPPE OP så jeg kan tale med den?” Jeg ser bort, for jeg har svært ved at være ærlig nu. Men Satan bliver ved.

”Alle går forbi mig eller flygter når de ser mig. Hvorfor?” Satan ville så gerne have svar og så måtte jeg give ham et.

”Fordi du har seks fingre!” Så. Nu var det sagt, og jeg turde næsten ikke se på Satan eller de seks fingre.

”Var det derfor nissen bare skulle gå forbi?” spurgte Satan.

Det måtte jeg indrømme og hvor blev han ked af det. Store blå dråber dryppede nedad kinderne og det blev de ved med, indtil jeg gav mig:

”Alright alright! Jeg skriver lige historien om derfra hvor nissen kommer forbi. Sæt dig på stenen igen. Vi starter forfra.”

Satan danser af glæde og sætter sig lydigt på stenen og venter på nissen. Men jeg er ærlig talt rædselsslagen for nu KAN det kun gå galt.

Der kommer altså en nisse forbi og den standser og ser på Satan med en mine der ikke er til at tage fejl af:

”DU har taget min finger!”

Satan, der har et rigtigt sødt smil om sine læber, taber næsten kæben af forundring over nissens udbrud. Han ser på sin sjette finger og begynder igen at græde.

”Den finger har jeg da altid haft?”

”Ja, det ER Satans!” siger jeg til nissen. Den vrede nisse går hen til Satan og bider finger nummer seks af, tager den på hovedet og bruger den som hat. Derefter går det over stok og sten hjem til nisseborgen og hele vejen synger den:

“Og det var Saaa-tans og det var Saaa-tans o-læ o-læ o-læ.”