Archive for the ‘Snuhed’ Category

h1

19. december: Den anden

December 19, 2011

Dengang der ikke fandtes et univers med begrebet “Big Bang”, en jord, en kollisionsmaskine i CERN, død liv, eller dem der tager liv og giver død. Dengang nogle ville le, hvis du prøvede at beskrive sne, eller din påstand om at en ganske absurd anelse lige netop var den logiske brik som ville få universets mester til at åbenbare sig, inden alt dette, startede jeg min karriere. Men du behøver egentlig ikke anstrenge dig mht. at forestille dig noget som helst. Bare følg med.

Hvem havde sendt mig? Uanset hvem og hvorfor så regnede jeg ikke med at det ville være så nemt, som det egentlig var – når man tager i betragtning, at stedet var helvedes hedt. Det var ellers realistisk nok, den stikkende smerte, som om huden blev prikket ud af én. Følelsen af rivejern i halsen. Hoste. Øjne der løb i vand og nærmest krøllede sammen. Lugten af flæskesvær. Blod i munden. Hårløs, der hvor huden havde trukket sig tilbage og en del af det hvide kranie kom til syne. Flimren af lyde, knitren, syden, susende og kogende.

”Du er den anden?”

”Nej, jeg er fejlplaceret!”

”Hvem har sendt dig?”

”Ingen”.

”Du må være Djævlens Skæbne.”

Jeg vidste ikke om mit sorte kadaver ville bære mig hvis jeg rejste mig. Jeg måtte tage chancen. Kroppen stak ikke mere. Jeg følte en ny målrettethed. De skulle se, at jeg hørte til her.

”Du skal ikke rejse dig endnu. Bliv liggende! Du går i stykker!”

”Hvis jeg er Djævlens Skæbne må jeg vel gøre jeg hvad jeg vil!”

Jeg fik stablet mit legeme på benene og stod oprejst i flammerne. Det sortnede for øjnene mens hofterne knasede i deres hængsler. Ingen fornemmelser mere. ”Den smuldrer! Den anden smuldrer!”
Benene går i knæ og støver til alle sider, da de rammer stengulvet. Min venstre skulder brækker af og river halvdelen af min torso med sig og benene ligger under min hage.

”Hent baljen! Lad den ikke forsvinde!”

De kommer glidende fra alle sider. Stjernerne. Og midt i det hele sort. Jeg imploderer først. Derefter eksploderer jeg til alle sider. Let the sunshine in!

Om millioner af år, er jeg klar til at stige ned på den runde plet under mine fødder. Til den tid vil ingen stille spørgsmål. Folk vil trænge til mig. Jeg vil agere charmerende og være yderst veltalende. Jeg vil få tilhængere og forfattere vil skrive bøger om mig. Jeg vil give mennesket teknologi, folk kommer til at elske det!

Til gengæld vil jeg tage noget fra dem, den frihed de tror de får i kraft af teknologien, vil gemme på en fattigdom, som altid vil følge i mit kølvand og skade dem. Den vil være så dyb, at de simpelthen dør af det.

Men mennesker dør jo – ingen vil tænke over et hjerteanfald, udløst på grund af det ene eller det andet. Lad os så komme i gang med evolutionen!

h1

12. december: Satans seks fingre

December 12, 2011

Der var engang et væsen som hed ‘Satan’, og det var der mange der misforstod. Når han kom gående i byen, løb de alle sammen deres vej. Det pinte selvfølgelig Satan, som til gengæld ikke fattede at de gad at gå i biografen og se ’Twilight’, ‘Devil and Deamons’ og ’I know what you did last summer”. Satan gik lige så stille rundt og blev rigtig godt gammeldags ked af det.

En dag satte han sig på en sten og tænkte sig om. Der måtte være en måde at blødgøre folkene i byen på. Så kom en nisse forbi. Satan rejste sig og råbte efter nissen, for han tænkte, at der måtte være en mening med at jeg nævner den her nisse i historien, ellers giver det jo ingen mening, at der kommer en nisse forbi.

”Satan,” siger jeg til Satan, ”Nissen kom bare forbi, det var ikke meningen, at den skulle stoppe op.” Satan kigger på mig og ser skuffet ud.

”Hvordan kan du gøre det her mod mig? Du ved hvordan jeg har det..” Jeg stryger Satan over kinden.

”Jo, jeg ved hvordan du har det.

” Satan ser ivrigt på mig med sine små røde øjne.”Jamen hvorfor lader du så nissen gå FORBI – hvorfor lader du den ikke STOPPE OP så jeg kan tale med den?” Jeg ser bort, for jeg har svært ved at være ærlig nu. Men Satan bliver ved.

”Alle går forbi mig eller flygter når de ser mig. Hvorfor?” Satan ville så gerne have svar og så måtte jeg give ham et.

”Fordi du har seks fingre!” Så. Nu var det sagt, og jeg turde næsten ikke se på Satan eller de seks fingre.

”Var det derfor nissen bare skulle gå forbi?” spurgte Satan.

Det måtte jeg indrømme og hvor blev han ked af det. Store blå dråber dryppede nedad kinderne og det blev de ved med, indtil jeg gav mig:

”Alright alright! Jeg skriver lige historien om derfra hvor nissen kommer forbi. Sæt dig på stenen igen. Vi starter forfra.”

Satan danser af glæde og sætter sig lydigt på stenen og venter på nissen. Men jeg er ærlig talt rædselsslagen for nu KAN det kun gå galt.

Der kommer altså en nisse forbi og den standser og ser på Satan med en mine der ikke er til at tage fejl af:

”DU har taget min finger!”

Satan, der har et rigtigt sødt smil om sine læber, taber næsten kæben af forundring over nissens udbrud. Han ser på sin sjette finger og begynder igen at græde.

”Den finger har jeg da altid haft?”

”Ja, det ER Satans!” siger jeg til nissen. Den vrede nisse går hen til Satan og bider finger nummer seks af, tager den på hovedet og bruger den som hat. Derefter går det over stok og sten hjem til nisseborgen og hele vejen synger den:

“Og det var Saaa-tans og det var Saaa-tans o-læ o-læ o-læ.”

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 556 other followers