Mit hjerte sidder løst. Tror jeg. Indskudt i blåt, iltfattigt kredsløb. Sitrer og vibrerer. Thorax danner vægge og gulv, siger de. Der er ingen grund til panik. Men mit hjerte er ikke en blomst, det er en knyttet hånd, indhyllet i en sæk. Der er tre lag. Kan der gå hul på de lag? Selv det kraftigste stof kan flække. Tag nu fx et tøjdyr. Hvis der går hul på det, så falder der skumgummi ud. Det sviner dog ikke så meget. Det kan hurtigt samles op og smides i en spand. De store blodkar holder fast om mit hjerte, som ligger i en væske der gør, at hjertet kan vende sig uden at støde på alting. Det ligger som et lille barn og strækker sig i et varmt miljø og mit hjerte holder skansen. Men angsten, der skydes ind, river den noget løs? Kan hjertespidsens uregelmæssige anslag mod brystvæggen komme til slå noget i stykker? Hvis bare man kunne klippe det ud i pap. Skære for at lære.
En skarp kniv
Saks
Model af hjertet
Planche over hjertet – og hjerteklapper
tegning af kroppens blodårer
og et stort spækbræt
Hjertet skelner ikke mellem sødt og surt
det slår af egen kraft
Hjertet skal bare sørge for at pumpe blodet rundt i kroppen
Det er dets eneste funktion
