Lidt af lektørudtalelsen ses her:
Archive for the ‘OBS!’ Category
Sølvbyen og andre Helsingør noveller
November 11, 2011
Så er det i dag!
Femten forfattere bruger Helsingør og byens omgivelser som kulisse for deres fortællinger. Der er Holger Danske, som overrasker sig selv, i mere end en forstand. Der er historien om enken, der er blevet alene og de tanker, som opstår i forbindelse med nytår i Helsingør. Der er fortællingen, om et postbud, hvor Helsingørs venskabsby, San Remo, spiller en væsentlig rolle. Vi kommer forbi kasematterne, Karmeliterklosteret, Helsingør Bycenter og Sundtolden og Teknisk Museum samtidig med, at debatterne omkring Havdrengen ’Han’ bliver antydet.
Lonni Krause fik idéen til Helsingør antologien, da hun en dag stod og ledte efter noveller om byen, i en boghandel. Hun undrede sig over, at der fandtes en hel delfaglitteratur om Helsingør, en krimi eller to, men slet ingen novellesamlinger. Lonni Krause kontaktede 14 forfattere, ikke nødvendigvis lokale fra Helsingør. Udfordringen var, at møde Helsingør udefra, se på den med jyske, fynske og Københavnske øjne. Forfatterne fik et halvt år til at skrive en novelle i. Det kom der en hel Helsingør antologi ud af.
Antologien er en rejse i tiden, både frem og tilbage, via tanker, i luftballon, med Kystbanen eller et gammelt fragtskib, som er ladet med kontrabande. Antologien bevæger sig på flere planer, hvor forfatterne griber problematikker an, som er i vores tid, og samtidig går de over hundrede år tilbage, hvor munke og nonner var oprør mod styret i hovedstaden. Man kan godt kalde rejsen gennem bogen for en tidsrejse. Novellerne giver ikke kun et bredt billede af forskellige tiders Helsingør. Antologien rummer også 15 oplysende indtryk af byen. Disse er skrevet af 15 forskellige forfattere, derfor tegnes der et ganske nuanceret portræt af byen.
Forfatterne er: Cecilie Lolk Hjort, Arash Sharifzadeh Abdi, Mette Henriksen, Kenneth Krabat, Lise Bidstrup, Brian P. Ørnbøl, Cindy Lynn Brown, Tommy Heisz, Amdi Silvestri, Manfred Christiansen, Patrick Leis, Birgitte Jørkov, Jesper Rugård, Christoffer Gertz Bech og Lonni Krause.
Sølvbyen og andre Helsingør-noveller. Siesta. 199 kr. Udkommer ved bogrelease på Kulturværftets Litteraturweekend i Helsingør, lørdag 12. november kl 14-16.
September
September 9, 2011Når himlen taler
med intense gloser da
ser det sådan ud
This slideshow requires JavaScript.
Gentagelser
January 1, 2011
Min Nytårstale
Det har ikke slået mig før. Men kors, hvor findes der mange gentagelser! Der er fx måden du svinger dine ben ud
over sengekanten og møder gulvet med fodsålerne. Der er trinene ned ad trappen fra soveværelse til stue.
Ruten ud til køkkenet hvor du åbner køleskabet og griber efter brød og smør, lægger det på køkkenbordet og
derefter åbner skuffen med bestik, famler efter kniven der skal give dig smør på brødet.
Sommetider afbrydes gentagelserne af en ganske lille ting. Måske ligger kniven ikke i skuffen fordi den er havnet
hos gaflerne. Det kan også være at din hånd havner hos gaflerne i stedet for at gribe efter kniven i det rum, hvor
den ellers altid har ligget? Det lille sekund eller mindre, hvor dine fingre får fat i gaflerne i stedet for kniven,
bryder ind i dine gentagelser på en sådan måde, at du måske kigger forbavset op og ser ud af vinduet, hvor dine
øjne fanges af en gren der bevæger sig på et grantræ. På den gren, sidder et egern og spiser af en kogle
og du glemmer gaflen eller kniven – måske begge redskaber. Egernet spiser. Det ser du og lukker skuffen.
Din kæreste kommer farende og siger du har travlt. Du skal nå at smøre dit brød. Eller hans brød.
Du bliver irriteret fordi du hellere vil betragte det røde egern på grenen. Du peger ud på træet og din kæreste
ryster på hovedet og taler højere. Du bliver sur og siger han kan smøre sit lortebrød selv. I skændes. Han går
ud på badeværelset. Smækker døren efter sig. Du får ondt i hjertet og åbner skuffen med bestik og griber efter
en gaffel som om den var en kniv. Så kyler du gaflen ned i skuffen igen – eller det tror du. Gaflen smutter fra dig
og rammer din venstre fod. Det gør selvfølgelig ondt og du bander højt. Din kæreste kommer løbende og siger
du skal flytte og det er januar og det er koldt og sneen ligger stadig ude i haven.
Her er pludselig en ny fornemmelse.
At blive skilt.
Skilt fra sin gamle krop.
Hovedet ind i et nyt år – fødderne
stukket af en gaffel, men svævende
i det gamle år.
Mellemrummet mellem nyt og gammelt er ren limbo. Ikke en dans fra Trinidad men en afgrund. Eller
måske er det en dans og måske opstod den ikke i Trinidad men på Hawaii? Du er ikke sikker. GOOGLE! Du kan jo
bare google dansen og se hvor den kommer fra! Limbo handler om at “gå lavt” – så hvor lavt vil du synke? Taber!
Du må gøre noget! Du kan ikke blive ved med at synke. Du må rejse til et varmere sted. Bare en uges tid eller en
weekend. Hvorfor ikke Trinidad eller Hawaii? Du kan stadig nå det! Der er flyafgange hele tiden. -
HOW LOW CAN/WILL YOU GO?
Den store isknuser eller vaneknuser som fjernede dig fra Limbo var en ganske almindelig gaffel som du tog for at
være en kniv. Det fantastiske er at du planlagde en rejse. I andres øjne, bare en rejse. Men i dine – et afbræk i
en næsten zombie-agtig tilstand.
Der er ingen grund til panik. Du er stadig sammen med din elskede i det samme soveværelse på førstesalen.
Men vær vågen overfor de små forandringer. Så kommer hverdagsmiraklerne væltende!
Start from scratch
November 1, 2010En forfatter er én, der skriver romaner, fagbøger eller digte. Vedkommende kan endda skabe teaterstykker eller skrive bøger om politik. Nogle forfattere er endda så brede, at de gaber over flere genrer på en gang.
Måden forfatteren arbejder på kan være “hoppende”, rytmisk, i ryk eller i en køre. Nogle blander endda nat og dag. Nogle bruger blyant, andre maskiner (de fleste bruger computere).
En forfatter, der fx er skønlitterært skrivende, kan man altså slet ikke sige noget specifikt om. Måske skal denne bruge flere år på research. Forfatteren rejser til fjerne dele af galaxen og dukker først op når du mindst venter det. En anden forfatter udgiver måske sit hjerte hver dag uden at tage hensyn til syntakserne. Hvorfor skal man også det – så længe skuden kan gå så længe hjertet kan slå..
Gennemsnitslønnen for en ansat forfatter kan være 18.000 eller derover. En selvstændig forfatters løn er derimod meget svingende. Nogle skriver faktisk helt gratis. Det kan være svært at forstå, hvorfor disse forfattere, som faktisk har en tjans hos et forlag arbejder gratis? Det er vist noget med forlaget og den kontrakt, der i sin tid blev tegnet mellem forfatteren og forlaget.
Men der er jo også biblioteksafgift til forfatteren. Bøger, som bibliotekerne har købt hjem til udlån, skulle efter sigende give nogle forfattere et lille lykkeligt måltid mad.
En forfatter har sin titel i kraft af sin skrift, der kan gå hen og ende i en bog. Eller i en e-bog. På hylden.
Eller på nettet.
Og mennesket kan også uddanne sig til forfatter.
Hvert år, sender en masse håbefulde mennesker en ansøgning til Forfatterskolen i København. Det er slet ikke alle der kommer ind. Folk over 40 skal være meget heldige. Men ellers sker optagelser af disse med høj alder kun i romanerne. Realiteterne er barske – men måske helt ok? Du har, som olding, ikke mange år tilbage at skrive og udvikle dig i. Og selvom unge kan få en tagsten i hovedet, har de alligevel – statistisk set – flere år at lære at
skrive i og være aktiv forfatter. Døde forfattere tjener også godt. Men det er nu synd, at generalisere.
I bund og grund kan alle blive forfatter. De skal bare helst beherske sproget. Kan de det, er “forfatteren” hjemme.
Apropos titler..
Engang udgav jeg to bøger på eget initiativ og kaldte mig forfatter. Så blev der sagt:
– Du kan da ikke kalde dig forfatter fordi du har udgivet 2 bøger på eget initiativ.
Den tyggede jeg længe på, samtidig med at jeg gik i krise over en anmeldelse, som en respekteret forfatter gav en af mine digtsamlinger. Herregud, jeg var kun vant til sitet Digte.dk. En “rigtig” anmeldelse havde jeg aldrig prøvet før. Jeg meldte mig ind i Dansk Forfatterforening og blev stædigt ved med at kalde mig forfatter indtil en anden ytrede:
- Du er da ikke forfatter fordi du har udgivet 2 bøger på eget initiativ og hvis du tror det hjælper, at melde dig ind i Dansk Forfatterforening, så er du naiv!
Snart gik det op for mig, at de debutanter, der blev hypet ikke bar mit navn. Vi var fx omkring 5 debutanteri 2005 og ud af 5 blev de 4 blevet tilbudt jobs og udgivelser på respekterede forlag. Jeg ignorerede det og skrev videre. Var snart her snart der i antologier og i Underskoven. Titlen ‘forfatter’ hang skævt på mig og jeg fattede ikke hvad jeg gjorde galt?
- Koncentrer dig om et rigtigt job, blev der sagt.
Jeg ved godt hvad personen mente med ‘et rigtigt job’. Det er et job, der giver penge på konto hver måned. Jeg har et såkaldt rigtigt job og jeg kan mærke, at det er ved at overhale mit skriveri. Det er jo også spændende at sælge forfatteres bøger. Læse dem. Nyde de forfattere, der skriver fantastisk og som har greb om deres stof plus gode redaktører og forlag i ryggen.
Det jeg vil sige er at det ikke er svært, at få plads til at skrive, på mine vilkår. Der vil altid være tid til at skrive, selvom jeg næsten arbejder fuldtids i en boghandel. Men det der gør det svært for mig, er mig selv. Jeg skal holde op med at give mig selv titlen ‘Forfatter’. Den er ikke nødvendig.
Titler har Fanden skabt. De er kun kasser, som vi hælder alt muligt ned i og spærrer inde. Jeg er ikke blevet lykkeligere af at give mig selv titlen ‘Forfatter’. Jeg er heller ikke kommet til at skrive bedre af den grund. Eller skrive lykkeligere.
Min naivitet har været omfangsrig. Så meget, at jeg en overgang sammenlignede mig med forfattere, der virkelig lever af deres virke. Folk, der får støtte til at rejse ud i verden og samle research til de bøger de vil skrive. Folk, med store forlag i ryggen. Jeg KAN IKKE sammenligne mig med disse dygtige mennesker.
Bliver jeg ved med det, holder jeg op med at skrive. Det var jo det, der var ved at ske, i sommers.
I en alvorlig stund, som jeg havde med mig selv, fandt jeg ud af, at jeg skal skrabe titlen ‘Forfatter’ af mig. Jeg vil slet ikke kalde mig andet end: Den der skriver. Måske kan jeg så finde tilbage til glæden ved ord og sætninger? Jeg kan mærke det er det helt rigtige at gøre. Måske indebærer det også udmelding af Dansk Forfatterforening,fordi alt skal væk. Alt det, jeg brugte, for at give mig selv titlen ‘Forfatter’, skal væk.
Måske skal jeg brænde mine bøger, hvis jeg skal starte “from scratch”?
- Men nu giver du dig selv en ny titel: Den der skriver ..?
Det er sikkert rigtigt nok. Men der er så mange der skriver, ikk? Forfattere, fx..
