For mange år siden levede der en pædagog, som havde en doven søn og en elendig månedsløn. Da lønnen skulle holde til mad og sønnens forbrug af mærketøj, samt de bøder han fik, når han havde kørt for stærkt i sin mors gamle bil, måtte moren arbejde på fabrik om natten og på Rød Stue om dagen. Pædagoger er jo stressede, så ingen satte spørgsmålstegn ved hendes besynderlige adfærd, hun lignede en rigtig pædagog, forvirret, på grådens rand og meget upædagogisk.
En dag, da sønnen var på vej til håndværkerskolen et eller andet sted på Sjælland, kom han forbi en bank. Sønnen, der trods alt havde ondt af sin mor, tænkte, at et rask lille bankrøveri nok skulle kunne løse alle problemer. Han havde set alle afsnit af ’Prison Break’, og var også en smule fascineret af organiseret kriminalitet, så hvis han blev spærret inde, kunne han sagtens komme ud igen, han havde sine kontakter. Han gik altså ind i banken og skreg,” Det her er et bankrøveri!”.
Men hans forundring var stor, for der var ingen mennesker i banken, ingen pengemaskiner, kun en lille grim seng, der stod midt i rummet. Sønnen studsede. Det var mærkeligt, hvordan kunne det nu være? Han ville ud af banken i en fart, det var sikkert en fælde, en bombe eller nogen der ville narre ham. I det samme kom der en lyd fra sengen:
”Sur og tvær, lad det nu vær’’
Sønnen råbte at en seng ikke snakker. Den sover! Kan hev og flåede i døren og sparkede til den for at komme ud af banken.
”Bær mig hjem. Sæt mig i dit kammer. Så skal du se hvad der dig rammer.”
Han holdt op med at kæmpe med døren og prikkede til madrassen med en finger. Det virkede som om det var en helt almindelig seng. Han kiggede ud af bankens store ruder, der var mennesketomt på gaden. Så greb sønnen sengen og tog den på nakken.
Moren sad og græd af træthed derhjemme, som hun ofte gjorde. Desuden var der kommet regninger fra skat og told. Det var snart ikke til at holde ud at være enlig mor og nu var der heller ingen strøm i huset, DONG ENERGY havde lukket for el fordi hun ikke havde fået betalt regninger. Hun så på sønnen og sengen,”Hvad i himlens navn er det du kommer hjem med?” Sønnen så hemmelighedsfuldt på sin mor.
”Det er en særlig seng”, sagde han og stillede møblet fra sig i sit værelse. I det samme kom ordene:
”Du bar mig hjem og satte mig i dit kammer. Hvad vil du have der dig rammer?” Moren gloede med store øjne på sengen og rakte en finger i vejret:
”Må jeg bestemme, må jeg?” råbte hun, og sønnen nikkede stolt. Endelig havde han gjort sin mor glad.
”Jeg bestemmer at min søn skal rede sin seng hver evige eneste dag, og det med tilbagevirkende kraft!”
Hver dag blev sengen redt, men kun fordi sønnen sagde ‘SENG, RED DIG SELV!’ Selv, rørte han aldrig en finger!
