Det Forkromede Overblik

I december 2011 var jeg lidt inde på det. Det med Overblikket. Blikket Over Det Hele. Ikke Big Brother, men “Kniv-skarpe Søster”, hende, der har Det Forkromede Overblik i enhver situation.

Sådan en “Søster” er jeg ikke. Men jeg vil gerne have hendes Overblik. Det kan fx starte i en kalender. Jeg har, som jeg var inde på i december sidste år, fået en Mayland GOALKEEPER, og så har jeg Kræftens Bekæmpelse på væggen. Overblikket er henholdsvis i min taske og på min væg. Men det er ikke nok. Jeg er ude efter Det Forkromede Overblik, som er vigtigt, når jeg er på job. Hvordan iscenesætter jeg egentlig et Overblik af den kaliber?

Et overblik er som bekendt ikke noget man bare har eller får foræret, men spørgsmålet er om man kan undvære det? De fleste forskere mener, at du skal være forberedt 4 uger frem for at danne et brugbart Overblik. Det synes jeg er en stor mundfuld. Min filosofi siger: Tag 2 timer ad gangen. Så opbygger du et vigtigt overskud til at fylde netop disse 2 timer ud med nærvær og Overblik. Du ved jo, at de 2 næste er på vej, og de næste. Hvorfor så bekymre sig om dem?

Ok.

For at blive en skattet kollega på arbejdspladsen, er man altså nødt til at have Overblik. Det er effektivt og det virker. Enhver arbejdsplads med respekt for sig selv har kun ansat folk med Overblik – intet andet. Men da Overblik åbenbart ikke er noget man bliver født med, så må man planlægge sig frem til et. Lad os starte i det små – foruden planlægning, organisering, gennemgang og oprydning i diverse mail-bakker og skriveborde, så er det vigtigt at man checker sin kalender fra man slår øjnene op. Men der er visse tidspunkter på dagen hvor selv en kalender ikke bevarer Overblikket. Watch closely now:

1.Grib mandag morgen med frisk mine. Mandagen er dog i forvejen en ret belastet dag, fordi den kommer efter søndag.Gør mandag til “Ugens VIP-dag”. Det er den dag du går ud fra hver uge. Du har forberedt mandag morgen om søndagen, ved at sætte uret til at ringe dig op i god tid:
Er du vant til at vælte ud af sengen klokken 8 når du møder klokken 9.30 så sæt uret til klokken 6.30 – så har du masser af tid til at slå op i din kalender og checke hvad det nu er du skal efter morgenkaffen. Maden skal fx smøres og kroppen renses.. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Og så er det på tide at komme på job.

Du møder op på din arbejdsplads ca en halv time FØR alle de andre – læg mærke til, at Overblikket stadig er ungt fordi du er FORAN de andre. Nu har du fred og ro til at lægge ny make-up og pudse sko. Du kigger på klokken, den er ikke længere 8.30, nu er den 9.15. og dine kolleger myldrer ind. Så slukker du for Overblikket – det er vigtigt, for om tirsdagen fortsætter du nemlig hvor du slap om mandagen. Små, men en effektive skridt på vej. På vej til Det Forkromede Overblik!

2.Tirsdag gør du det samme som du gjorde om mandagen indtil klokken 9.15. Da skruer du op for Overblikket fra klokken 9.15 – 11.00. Mellem klokken 9.15 – 11.00 møder dine kolleger på job. Her er det vigtigt, at du minder dig selv om, at du – og ingen anden – virkelig HAR Det Forkromede Overblik. Det gør dig en smule højrøvet, men det lover jeg er den eneste bivirkning. Dine kolleger checker ind, en for en, du hilser venligt og overskudsagtigt på dem, og har papirer og spørgsmål parat, som du ellers plejede at rode efter dengang du kom 5 minutter for sent hver dag.

Med din nye stil går kommunikationen som en leg fordi du ikke kommer 5 minutter efter dine kolleger, og derfor heller ikke er svedende og stakåndet. I får fordelt dagens opgaver. Alle er glade. Du slukker for Overblikket.

3.Onsdag kan godt gå hen og blive krisedag. Ikke fordi du er dum men fordi onsdag ligger midt i det hele. Den er ikke mandag eller tirsdag, den er onsdag. Du må gribe den an som om den var fredag. Så går det lidt nemmere. Du gør nøjagtig det du gjorde mandag og tirsdag og skruer op for Overblikket fra 11 – 14. Tiden mellem 11 og 14 er frokost-relateret. Det er der I allesammen skal til frokost. Måske alene, måske i hold. Gør dig klart hvad du mest er til. Der er ingen grund til at gå i hold, hvis du hellere vil spise alene – og omvendt.

Det bedste ved at gå først til frokost er, at du ikke går sukkerkold og mister Det Forkromede Overblik. Det der måske ikke er så smart er, at dine kolleger evt. mister DERES Overblik, fordi DE går sukkerkold(e).

Mit råd er: Hav vingummier på dig og lad for Guds skyld dine kolleger gå først til frokost. Så har du fred og ro til at pleje DIT Overblik. For at sige det som det er: Ingen kommer til at fucke med dit Overblik hvis du lader de andre gå til pause først. Sluk for Overblikket klokken 14.

4.Torsdag er en god dag fordi torsdag kommer før fredag. Du kan derfor regne med at onsdagens nid er glemt; det er snart weekend! Måske. Altså hvis du ikke arbejder om lørdagen. Nå, men torsdag gentager du mandag, tirsdag og onsdags discipliner og så skruer du op for Overblikket fra 14-16. Det er kaffepausetidspunktet. 14-16 er der, hvor man ofte mister sit overblik fordi man drømmer om kaffe og sukker og her hjælper ingen kære vingummi! Tidspunktet er levertid men ofte undervurderet fordi kolleger omkring dig begynder at afspadsere eller få fri, og så er det vel heller ikke værre, vel? Men det er det.

Prøv at se udfordringer i det her i stedet for problemer. Vær lidt kæk og foreslå dine kolleger, at I deles om udgifter til en førstehjælpskasse der evt. indeholder nikotinplaster, kaffe og ting, der ikke generer omgivelserne og sanserne, mærkbart. Så kan I have hver Jeres lille “hjørne” under disk eller bord, hvor I flittigt lader op. Lad være med at snerre, hvis I ikke bliver enige. Det er jo et arbejde, det her – ikke en kaffeklub! Sluk for Overblikket klokken 16.

5.Fredag er da en dejlig dag. Så tæt på weekend! Du gentager mandag, tirsdag, onsdag og torsdag og skruer op for Overblikket klokken 16-18. Det er nok det nemmeste tidspunkt på dagen, hvis altså ikke der er meget travlt. Klokken 16 -18 er fritids-agtig, fordi I nærmer Jer lukketid, Jer, der ikke gik hjem klokken 15. Ofte er det her, at der går pjat og pjank i den. Du har måske spist for mange vingummier, og så er du godt oppe at køre. Kom det i hu. Desuden er det heller ikke der, at Overblikket slipper op. Der forskes stadig i hvorfor det er sådan, men endnu ved man ikke om det er fordi ALLES Overblik ER forsvundet for den dag, og folk derfor er mere “large” i skoene, eller om man bare er kommet i det gode lune, fordi man snart har fri, eller om man simpelthen bare HAR
fået opgraderet Det Forkromede Overblik. Sluk for Overblikket klokken 18.

Lørdag er Total-lalledag. Slap af og opfør dig som om. Med mindre du arbejder på en lørdag. Hvis du arbejder om lørdagen, så lade den være din “Test-Mit-Overblik-Dag”.

Hvordan tester du så dit Overblik? Det kan gøres på mange måder, men du kan fx. prøve at stå rigtigt sent op og vælte ud af sengen og glemme din madpakke og komme 5 minutter for sent på job og svede og være stakåndet og lede efter papirer og gå sukkerkold og gå sidst til frokost, og lade være med en kaffepause og blive sur to timer før lukketid.. og så videre. Det du skal finde ud af er hvad gør det ved dig – og vigtigst: Er du stadig ansat i samme stilling, som om morgenen? Hvis du er, så kan du lalle videre om søndagen, men husk endelig at skrue op for Overblikket om mandagen!

Vær ambitiøs på dine egne vegne. Ellers kommer sgu-sgu-manden og han slår sgu hårdt. Book 4 uger i din egen kalender og kald aftalen ‘Opnå Det Forkromede Overblik på 4 uger’. Husk at indflette din “test-dag” i kalenderen, også.

Hvad er dine erfaringer med Overblikket og fik du afprøvet lalle-lørdagen og hvor mange trådte du egentlig over tæerne?

23. december: Da tobakshandleren kom forbi en Ø

Der var engang en tobakshandler, som mødte Poesien på en Ø. Første møde, faldt dog ikke så heldigt ud.

Tobakshandleren stred sig igennem vildt krat med økser og andet skarpt. Luften var tung af em og solen var ved at gå ned. Da blev han opmærksom på noget der ikke var der. Dampen han havde bemærket, kom netop fra hans egne to øjne; noget eller nogen havde åbenbart en hæslig indvirkning på alle hans sanser.

Han tog et lommetørklæde op af sin ene baglomme og pressede det mod næse og mund. Øjnene måtte han lukke. Så satte han sig på en stub og stak hovedet ned mellem benene for ikke at besvime af de underlige fornemmelser han havde i kroppen.Hvad skulle han dog gøre. Måske var hans sidste tid kommet?

Mens han sad dér kom kom han i tanke om de sange hans far altid sang for familien om aften inden sengetid. For at tænke på noget andet begyndte han at synge” Fred hviler over land og by – ej verden larmer mer”. Noget underligt skete.

Allerede ved den første tone, det første ord, forsvandt ubehagelighederne fra hans krop. Øjnene begyndte at se uden tårer. Næsen holdt op med at løbe. Hosten stilnede af og den frygtelige dunken i ørerne forsvandt.

Han kiggede op og så et gyldent væsen der var bygget af toner, eller, det vil sige,
der hvor hovedet plejer at sidde på et menneske, sad alverdens alfabeter, selv det kinesiske! Fra halsen og ned til navlen lød do-re-mi-fa-so-la-bi-do i en uendelighed. Fra navlen og ned til tåneglene svirrede det med alverdens instrument-lyde. Og duften der omgav væsenet var intens rose, syren og appelsin. Det måtte være Poesien selv.

Tobakshandleren gned sine øjne. Han havde vel mistet forstanden? Men der var jo godt nok også skizofreni i familien. Men uanset gener, måtte han blive ved med at synge, ellers kom de frygtelige fornemmelser tilbage i hans krop.

Så fik han en idé, der var meget bedre end elefantmanden eller King Kong eller Jurassic Park! Poesien skulle til Danmark! Tobakshandler sang det bedste han havde lært, mens han nærmede sig det gyldne væsen. Og selvfølgelig fangede han det. Så rejste han over hav og land med Poesien godt gemt i en stor kasse.

Men se.

Intet blev jo helt som han regnede med. I det store interwiev med Berlingske Tidene fortalte han at man kunne se Dyret hvis man sang for det. Så alle prøvede at fyre lieder, rock og dansk pop af dér i Zoologisk Have – det, inklusive ham selv. Men intet skete. Det var nøjagtigt ligeså afskyligt at være i nærheden af Væsnet som første gang tobakshandleren var stødt på det på Øen.

En dag kom en digter til byen.

Med sig bragte han en bog. I bogen stod et digt. I digtet lød den fineste musik, når han læste op. Han havde planer om at tage i Zoologisk Have og se på det Væsen, som alle talte om.

Den dag han læste for Væsnet regnede det. Siderne i bogen blev våde mens han stod og læste. Men pludselig bredte der sig en paraply af musik og ord lige over digterens hoved. Et gyldent ansigt der mindede om en morgenfrueblomst tilsat lidt hvid kat kom til syne. Digteren bemærkede at Væsnet spiste af hans ord og musik.

Folk kom til. Dyrepassere ringede efter politi og brandmænd. Tobakhandleren rev sig selv i håret, – gad vide om folk ville miste interessen for ham, nu hvor digteren tog al æren!

Men da han ville overrække digteren tobaks-præmien sagde det unge talent:

- Hvis du endelig skal bestikke mig, så synes jeg, at I skal slippe Væsnet ud af Zoologisk Have og i stedet lade det bo i Poesiens Hus i Gothersgade.

11. december: Guldskørt

Der var engang en høj dame, ja faktisk var hun et rigtigt overklasseløg, nu jeg tænker over det. Alle mennesker så meget op til hende – de kunne ikke andet, pga. hendes 1.92. Men ingen var mere vild med hende en jetsetteren Lenny, der ikke vidste, alt det gode han skulle gøre for hende.
En gang tilbød han hende et skørt der var oversprøjtet med guld. Det skørt så ret flot ud på damen og når vinden tog fat i det, var der ikke et tørt sted.

Selvfølgelig var der en grund til at Lenny løb sådan rundt i hælene på den høje dame. Men det er typisk sådan en grund man ikke snakker for højt om. Lenny var også bange for at komme i aviserne med navns nævnelse, thi han var en berømt person, der under alle omstændigheder ville miste sit seje ry hvis det kom frem, at han var til nåle med noget i og dét var netop dette “noget” den høje dame kunne forsyne ham med.

En dag mødte Lenny overklasseløget. Hun var som sædvanlig i færd med at se dejlig ud i sit guldskørt. Da hun så Lenny hvislede hun.

”Nå, glemte man at hilse forleden dag, nede på Rigsadvokatens yndlingscafe?”

Nu var der den hage ved det, at den høje dame var nærsynet og ofte tabte sine kontaktlinser når hun vimsede omkring. Forleden, altså den dag, hvor hun mente, at Lenny glemte at hilse, var altså ingen undtagelse. Lenny rystede nervøst på hovedet med udsigten til en kedelig weekend fordi overklasseløget sikkert ikke ville sælge ham noget til nålen nu.

”Jeg har slet ikke været på rigsadvokatens yndlingscafe, aner faktisk ikke hvor den ligger. Hvor ligger den?”

Den høje dame så vredt på Lenny, foruden nærsynede øjne, led hun også af vrangforestillinger, en erhvervsskade, som nogen kaldte det, hun måtte jo smage på varerne inden hun solgte dem til kunderne, ikke?

”Nu skal du ikke spille uskyldig, lille Lenny. Du havde tænkt dig, at gå videre med det her ved Højesteret, havde du ikke!” Lenny gloede dumt, han vidste intet, ærligt talt.

“Hvor lå Højesteret og hvad ville han gå videre med?”

Den høje dame tog hurtigt det fine guldskørt af og det der kom til syne er virkelig svært at beskrive. Men jeg prøver alligevel. Under guldskørtet gemte der sig simpelthen 200 gram af det, som Lenny ofte stoppede i nålen. Med et svup sad hun på ham og så var han klar til sit fix.

Fra den dag behøvede den høje dame ikke sit guldskørt mere og Lenny var i den syvende himmel hver evige og eneste dag alle årets 365 dage, plus det løse.