Harold Fry og Bernhard Hval

Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd er skrevet af Rachel Joyce, der oprindelig er uddannet skuespiller. Forfatteren har skrevet en del for Tv og teater. Hendes fars sygdom inspirerede hende til at skrive bogen, der desuden er hendes debutroman.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forestil dig at du ved at tage på pilgrimsfærd, kan redde et  menneske, som du holder af . Sådan en vandrer er Harold Fry. Han er ikke i form, har ikke engang  vandrestøvler eller noget kort, ej heller et kompas eller en mobil. Han vil alligevel gå og gå – også i den grad. Det bliver en lang gåtur på 800 km. Bogen er en cadeau til kærligheden. Den handler om at få en ekstra chance i livet.

Hvis du nu kommer til at holde af denne bog, tror jeg også du vil synes om Bernhard Hvals fortalelser. Jeg synes Harold Fry har paralleller til Bernhard Hval. Begge vil de betingelsesløst gøre noget for et andet menneske, selvom det kommer til at koste kræfter. Og måden de gør det på, er næsten rørende. Som læser  får jeg en stor sympati for begge hovedpersoner. Bøgerne er livsbekræftende læsning, simpelthen.

Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd, er oversat fra engelsk til dansk af Charlotte A.E. Glahn. Den udkommer den 31.5 – 12

Om Bernhard Hvals fortalelser:

Lægen Bernhard Hval, har sat sig for, inden han tager sit liv som firs-årige, at fortælle historien om vandreren Notto Fipp, som var Bernhards eneste ven. Det er et mærkværdigt venskab, men ikke desto mindre et meget stærkt venskab. Vi får selvfølgelig også en god portion at vide om Bernhard selv, som lider af Tourettes Syndrom, eller – han har det med at udbasunere frække ord på de mest upassende steder.  Dertil er man som læser vidne til hans tvangshandlinger og abnorme spjæt med arme og ben, – altsammen beskrevet med stor humor, så man er underholdt hele vejen. Der er norske Lars Saabye Christensen, der står for dette mesterværk, og fantastiske Ellen Boen, der har oversat bogen fra norsk til dansk. Romanen udkom i august 2011.

Nu er det lørdag for God’s sake..

Spis med Mindfulness eller get lost

Spis med Mindfulness

Jeg er ikke så god til at skrive om slankebøger. Måske er der en grund til dette? “Tyk mavet, dellefåret og rumpeslasket”, som man jo er gået hen og blevet. Men i går var vi et par stykker, der snakkede om slankekure. Jeg ved ikke hvor ofte mænd gør det. Ser vi os omkring, er det sjældent mænd, der kommer ind i butikken og køber en bog om at reducere dellefedt. Det kan ske, at der kommer en herre og køber en diabetes-kogebog, men det er vel også en nødvendighed, når man er “nået så langt, som til sygdom”? Som jeg ser det, er der en skævvridning. Medierne har så travlt med at overbevise verden om at selv blinde mænd foretrækker slanke kvinder, og at mænds dellefedt bare er “love handles”. Måske er slankekogebøgerne kun skrevet til kvinder, fordi mænd er udenfor pædagogisk rækkevidde, når det gælder om at slanke sig? Jeg ved det ikke. Og jeg er åben for forslag.
Nu er der kommet en slankebog mere på lystavlen. Måske skrevet til en mand (også), måske ikke. Lise Baltzer præsenterer os for: ‘Spis med Mindfulness’.

Begrebet ‘Mindfulness’ er ikke nyt. Der er Mindfulness indenfor alt, – både måden man sætter sin hat og hvordan man snakker til sin hund. Jeg kan egentlig godt se ideen. Kloge tunger påstår også at vi har nemmere ved at tage på, når vi er stressede; vi spiser flere dumme ting, og kroppen reagerer heller ikke for smart, den har simpelthen en tendens til at øge mavefedtet i stressbelastninger (det er der en større kemisk forklaring på, som jeg ikke vil ind på her: Mine intellektuelle biorytmer er SÅ meget i bund pt).

Spis med Mindfulness skulle være en bog, der griber ind i din livsstil på en helt anden måde end alle de andre slankebøger, som findes på markedet lige nu. Det handler om at samarbejde med sin egen krop.

Om bogen: Bogen “Spis med mindfulness” af Lise Baltzer danner baggrund for workshops, kurser, individuelle forløb og foredrag for mennesker, der ønsker at nå deres naturlige vægt uden slankekur eller kostkoncepter. Via lette skræddersyede mindfulness øvelser lærer du at lytte dybt til egen krop, respektere kroppens signaler – og spise derefter. Det giver et støt og roligt samt langtidsholdbart vægttab. Lise Baltzer gør op med dogmer og vanetænkning inden for slankeindustrien og giver os i stedet lov til at lytte til vores egen intelligente krop – og finde vores naturlige vægt. .”

4. december: Taxa

Jeg sidder på Diskotek ‘Train’ i Århus. Jeg er en ældre kvinde i starten af tresserne. Jeg har én særlig interesse. Alder. Eller den har mig, vil ikke slippe mig, knepper dybe furer i mit kød hver dag. Hvor er den pervers. I min røde opslidsede kjole sidder jeg hver weekend på Diskotek ‘Train’ og venter på de unge mænd som ofte vil have mig når jeg hælder godt med drinks på dem. Pillerne med potenslyst har jeg i en lille æske med broderede hjerter. Når det er tid til at få mændene med hjem, beder jeg dem lukke øjnene, mens jeg hvisker dem noget i øret. De lukker øjnene, lader ørerne læne sig kælent op ad min stemme. Jeg putter 2 piller i deres glas med blå bols. Så drikker de og resten af natten bliver jeg underholdt.

Alderen. Min egentlige mage, snakker jeg ikke med nogen om. Den er min egen husbond, min moralske vogter, som jeg spytter på med foragt. I aften er alting alligevel anderledes. De unge mænd lader vente på sig. Jeg kan ikke forstå det. Jeg er rastløs.

Efter min fjerde ‘Anti Freeze’-drink, har jeg fået nok af banansmag, der klistrer sig fast på mine læbestiftede læber. Jeg forlader diskoteket.

På gaden står jeg og kigger efter en taxa. En bil nærmer sig. Bildøren åbner sig og jeg står et øjeblik og svimler. Er det en invitation? Jeg smiler og vrikker om på mine stiletter i kådhed over at være så heldig. Bilens sæde er blødt.

- Tak skal De have. Jeg skal hjem.

- Så gerne.

Bilen begynder at køre. Indtil videre har jeg ikke set på chaufføren. Jeg undrer mig over, at han ikke spørger hvor han skal køre mig hen. Alderen. Har jeg måske sagt det inden jeg satte mig til rette i sædet? Jeg vender mit ansigt i retning af hans og kigger ind i to tomme øjenhuler der er omgivet af hvide knogler.