Knud Romers udsagn om facebook – holder de?

Et stort og rungende JA! Selvfølgelig er facebook kun noget i kraft af det du selv bidrager med. Men der er nu noget om det forfatteren Knud Romer skriver.

Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst.

Jeg har bemærket hvor meget energi jeg har fået efter jeg forlod facebook. Kræft er noget der griber om sig og dræner patienten for liv og kulør. Det samme kan man faktisk godt sige om facebook. Du kan heller ikke undgå at se det lille facebook-ikon/link på diverse “vigtige” websider, som fx DR1 og TV2, selv aviserne tager det på sig, ikonet.

Det korte i det lange: Sådan var det ikke i facebooks tidlige år. Facebook har virkelig bredt sig (som cancer).

Knud Romer: Det er fællesonani og rygklapperi.

Åh ja. Og jeg skriver “Åh ja” med et smil om munden fordi jeg jo også har mærket rygklapperne – til min egen fordel. Men jeg har da mest siddet og kigget på hvordan den ene “aede” den anden og roste og heppede og ih, hvor er du smuk! og åh, hvor skriver du godt og næ, hvor er jeg vild med dine statusopdateringer  og hvor er det dejligt du også synes om minøø! Men spørgsmålet er om det ikke bare er som at pisse i bukserne; det er bliver hurtigt klamt og koldt? Ja, jeg spør bare!

Knud Romer: Det er en social psykose.

Altså, som jeg startede med at skrive, så er facebook lige præcis så meget, som du hælder i sitet. Ikke en flyvende fis mere. Men jeg har observeret og spioneret mens jeg hang ud i stilhed, derinde. Det, jeg har set er at folk med psykiske problemer ofte bliver hængende foran skærmen i stedet for at lukke låget ned på computeren og komme ud i verden (og det er ikke mig jeg taler om her, heller ikke dig, men nogle andre) Det er jo også så bekvemt at sidde der; du slipper for at gå ud i verden og møde ham eller hende, du behøver heller ikke gå i bad – ingen ved jo at du sidder med fedtet manke og gamle tæer bag skærmen. Er der tvivl om hvordan du vil se ud, så sætter du bare lige et billede på profilen af dig selv, fra dengang du var model i 1864 – VUPTI! – Det er nemt, at sidde på facebook og gå tur i sine virtuelle haver.

::PaRanOIa:: er også et af de træk, der er udbredt derinde:

“Hvem er venner med hvem og hvorfor er der ingen der siger tommel op til mig jeg synes jeg er så klog og lægger op til debat hver dag men ingen gider diskutere med mig .. osv ..”

Det er så kommet frem, at det ikke er dine venners skyld. Det er facebook, der skjuler dine indlæg, hvis de/du er for kedelig! Jamen, det er sgu da lige så invaliderende! Facebook kan sagtens gå hen og blive en social psykose, i værste fald så.

Knud Romer: En lukket klub, som lukker og slukker demokratiet. 

Kig på sætningen: “Facebook skjuler dine indlæg, hvis de/du er for kedelig”. Kig lige på den sætning en gang til. Tænk så over det.

Kig på den her sætning: “Profilejere må ikke længere hedde noget med  ’Book’ ‘face’, ‘poke’ ‘wall’ eller ‘FB’.” Kig lige på den sætning en gang til. Tænk så over det.

Kig på sætningen: “Facebook ejer dine ord og dine billeder! De bruger rask væk af dine ord uden at tænke over dine (afsenderens) rettigheder. Facebook udnytter simpelthen sine brugere! Facebook ejer din sjæl!” Fik du læst det? Godt!

SÅ meget for demokratiet!

Mht. de der klubber.. Der er stort set ikke andet derinde. Jamen, folk opretter jo rask væk alt muligt man skal inviteres til: Der er ‘De forfængelige poeters klub’ – KUN for indviede, selvfølgelig! Man kan ikke bare “gå ind”, man skal inviteres eller søge om optagelse! Så er der de irriterende klubber, som folk bare adder dit navn, – uden at du har givet dem lov. Så kan man komme glad og uspoleret hjem fra sit 8-4 job og opdage, at man befinder sig i ‘Hønseklubben’ og at der kommer 117 kommentarer om proteiner og det sidste nye kongeskib. Det stopper ikke før man har “forladt samtalen” – det kan man så heldigvis godt – forlade en gruppe. Det manglede da også bare. Men alt i alt er facebook altså en lukket klub. Så får man en venskabsrequest fra Lars med den røde cykel – nøj, han er jo berømt – og næste dag har han slettet dig igen, fordi du da vist ikke var lige så berømt, alligevel (som ham). Det er sgu da nedtur! Snobberiet mærkes en del på Facebook. Det er fx nemt at se snobber, når man iagttager de forfattere, der engang måtte udgive på små forlag uden de store armsving, – når de så skal til at udgive bøger på et anerkendt forlag, SÅ får de pludselig rigtig mange anerkendte forfattere som venner: Men om de så kigger til din side? Nøø! Det ER de lukkede poeters klub! Ja ja, når skidt kommer til ære .. (siger jeg bare!)

Knud Romer: Spild af tid og spild af kræfter.

Ja, altså – hvis du synes det er fedt med fællesonani, rygklapperi, sociale psykoser og lukkede klubber, så er det vel ikke spild af tid. Så er det bare lige dig! Men jeg har sgu fundet mig selv, efter jeg droppede facebook – det er i øvrigt snart en måned siden. Jeg er blevet et gladere og roligere menneske. Jeg behøver ikke cipramil. Jeg ved at der findes træer og græs – jeg har selv været der! Og jeg kan bevise, at der findes mennesker – af kød! De har også fedtet hår og bumser (som mig selv). De kan godt blive sure på mig uden at slette mig af vennelisten. De tør tage konsekvensen og bruge den. De fortæller mig, hvis jeg går over stregen – de skjuler mig ikke bare – bye bye. De kan give mere end smileys og thumbs upsies, de kan give KRAM og et godt glas vin.

Tilbage til rødderne/roden og naturen. Gør det og du vil se hvad du går glip af, hvis du kun sidder der bag skærmen med facebook som din ånd.

Knus og hep, Knud Romer! Du styrer! (dette var altså ikke et rygklap – det var velfortjent!)

Det er mig! i ottende række til højre midt for – og så lidt til venstre 7 rækker ned. Det er mig!

PS: Har du nogensinde prøvet at holde op med at ryge? Været clean, efter at have været stor-ryger? Så ved du vist også hvor meget man går op i at sable rygere og deres smøger ned (bagefter). Nogenlunde sådan går det til i krigen (her).

Det Forkromede Overblik

I december 2011 var jeg lidt inde på det. Det med Overblikket. Blikket Over Det Hele. Ikke Big Brother, men “Kniv-skarpe Søster”, hende, der har Det Forkromede Overblik i enhver situation.

Sådan en “Søster” er jeg ikke. Men jeg vil gerne have hendes Overblik. Det kan fx starte i en kalender. Jeg har, som jeg var inde på i december sidste år, fået en Mayland GOALKEEPER, og så har jeg Kræftens Bekæmpelse på væggen. Overblikket er henholdsvis i min taske og på min væg. Men det er ikke nok. Jeg er ude efter Det Forkromede Overblik, som er vigtigt, når jeg er på job. Hvordan iscenesætter jeg egentlig et Overblik af den kaliber?

Et overblik er som bekendt ikke noget man bare har eller får foræret, men spørgsmålet er om man kan undvære det? De fleste forskere mener, at du skal være forberedt 4 uger frem for at danne et brugbart Overblik. Det synes jeg er en stor mundfuld. Min filosofi siger: Tag 2 timer ad gangen. Så opbygger du et vigtigt overskud til at fylde netop disse 2 timer ud med nærvær og Overblik. Du ved jo, at de 2 næste er på vej, og de næste. Hvorfor så bekymre sig om dem?

Ok.

For at blive en skattet kollega på arbejdspladsen, er man altså nødt til at have Overblik. Det er effektivt og det virker. Enhver arbejdsplads med respekt for sig selv har kun ansat folk med Overblik – intet andet. Men da Overblik åbenbart ikke er noget man bliver født med, så må man planlægge sig frem til et. Lad os starte i det små – foruden planlægning, organisering, gennemgang og oprydning i diverse mail-bakker og skriveborde, så er det vigtigt at man checker sin kalender fra man slår øjnene op. Men der er visse tidspunkter på dagen hvor selv en kalender ikke bevarer Overblikket. Watch closely now:

1.Grib mandag morgen med frisk mine. Mandagen er dog i forvejen en ret belastet dag, fordi den kommer efter søndag.Gør mandag til “Ugens VIP-dag”. Det er den dag du går ud fra hver uge. Du har forberedt mandag morgen om søndagen, ved at sætte uret til at ringe dig op i god tid:
Er du vant til at vælte ud af sengen klokken 8 når du møder klokken 9.30 så sæt uret til klokken 6.30 – så har du masser af tid til at slå op i din kalender og checke hvad det nu er du skal efter morgenkaffen. Maden skal fx smøres og kroppen renses.. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Og så er det på tide at komme på job.

Du møder op på din arbejdsplads ca en halv time FØR alle de andre – læg mærke til, at Overblikket stadig er ungt fordi du er FORAN de andre. Nu har du fred og ro til at lægge ny make-up og pudse sko. Du kigger på klokken, den er ikke længere 8.30, nu er den 9.15. og dine kolleger myldrer ind. Så slukker du for Overblikket – det er vigtigt, for om tirsdagen fortsætter du nemlig hvor du slap om mandagen. Små, men en effektive skridt på vej. På vej til Det Forkromede Overblik!

2.Tirsdag gør du det samme som du gjorde om mandagen indtil klokken 9.15. Da skruer du op for Overblikket fra klokken 9.15 – 11.00. Mellem klokken 9.15 – 11.00 møder dine kolleger på job. Her er det vigtigt, at du minder dig selv om, at du – og ingen anden – virkelig HAR Det Forkromede Overblik. Det gør dig en smule højrøvet, men det lover jeg er den eneste bivirkning. Dine kolleger checker ind, en for en, du hilser venligt og overskudsagtigt på dem, og har papirer og spørgsmål parat, som du ellers plejede at rode efter dengang du kom 5 minutter for sent hver dag.

Med din nye stil går kommunikationen som en leg fordi du ikke kommer 5 minutter efter dine kolleger, og derfor heller ikke er svedende og stakåndet. I får fordelt dagens opgaver. Alle er glade. Du slukker for Overblikket.

3.Onsdag kan godt gå hen og blive krisedag. Ikke fordi du er dum men fordi onsdag ligger midt i det hele. Den er ikke mandag eller tirsdag, den er onsdag. Du må gribe den an som om den var fredag. Så går det lidt nemmere. Du gør nøjagtig det du gjorde mandag og tirsdag og skruer op for Overblikket fra 11 – 14. Tiden mellem 11 og 14 er frokost-relateret. Det er der I allesammen skal til frokost. Måske alene, måske i hold. Gør dig klart hvad du mest er til. Der er ingen grund til at gå i hold, hvis du hellere vil spise alene – og omvendt.

Det bedste ved at gå først til frokost er, at du ikke går sukkerkold og mister Det Forkromede Overblik. Det der måske ikke er så smart er, at dine kolleger evt. mister DERES Overblik, fordi DE går sukkerkold(e).

Mit råd er: Hav vingummier på dig og lad for Guds skyld dine kolleger gå først til frokost. Så har du fred og ro til at pleje DIT Overblik. For at sige det som det er: Ingen kommer til at fucke med dit Overblik hvis du lader de andre gå til pause først. Sluk for Overblikket klokken 14.

4.Torsdag er en god dag fordi torsdag kommer før fredag. Du kan derfor regne med at onsdagens nid er glemt; det er snart weekend! Måske. Altså hvis du ikke arbejder om lørdagen. Nå, men torsdag gentager du mandag, tirsdag og onsdags discipliner og så skruer du op for Overblikket fra 14-16. Det er kaffepausetidspunktet. 14-16 er der, hvor man ofte mister sit overblik fordi man drømmer om kaffe og sukker og her hjælper ingen kære vingummi! Tidspunktet er levertid men ofte undervurderet fordi kolleger omkring dig begynder at afspadsere eller få fri, og så er det vel heller ikke værre, vel? Men det er det.

Prøv at se udfordringer i det her i stedet for problemer. Vær lidt kæk og foreslå dine kolleger, at I deles om udgifter til en førstehjælpskasse der evt. indeholder nikotinplaster, kaffe og ting, der ikke generer omgivelserne og sanserne, mærkbart. Så kan I have hver Jeres lille “hjørne” under disk eller bord, hvor I flittigt lader op. Lad være med at snerre, hvis I ikke bliver enige. Det er jo et arbejde, det her – ikke en kaffeklub! Sluk for Overblikket klokken 16.

5.Fredag er da en dejlig dag. Så tæt på weekend! Du gentager mandag, tirsdag, onsdag og torsdag og skruer op for Overblikket klokken 16-18. Det er nok det nemmeste tidspunkt på dagen, hvis altså ikke der er meget travlt. Klokken 16 -18 er fritids-agtig, fordi I nærmer Jer lukketid, Jer, der ikke gik hjem klokken 15. Ofte er det her, at der går pjat og pjank i den. Du har måske spist for mange vingummier, og så er du godt oppe at køre. Kom det i hu. Desuden er det heller ikke der, at Overblikket slipper op. Der forskes stadig i hvorfor det er sådan, men endnu ved man ikke om det er fordi ALLES Overblik ER forsvundet for den dag, og folk derfor er mere “large” i skoene, eller om man bare er kommet i det gode lune, fordi man snart har fri, eller om man simpelthen bare HAR
fået opgraderet Det Forkromede Overblik. Sluk for Overblikket klokken 18.

Lørdag er Total-lalledag. Slap af og opfør dig som om. Med mindre du arbejder på en lørdag. Hvis du arbejder om lørdagen, så lade den være din “Test-Mit-Overblik-Dag”.

Hvordan tester du så dit Overblik? Det kan gøres på mange måder, men du kan fx. prøve at stå rigtigt sent op og vælte ud af sengen og glemme din madpakke og komme 5 minutter for sent på job og svede og være stakåndet og lede efter papirer og gå sukkerkold og gå sidst til frokost, og lade være med en kaffepause og blive sur to timer før lukketid.. og så videre. Det du skal finde ud af er hvad gør det ved dig – og vigtigst: Er du stadig ansat i samme stilling, som om morgenen? Hvis du er, så kan du lalle videre om søndagen, men husk endelig at skrue op for Overblikket om mandagen!

Vær ambitiøs på dine egne vegne. Ellers kommer sgu-sgu-manden og han slår sgu hårdt. Book 4 uger i din egen kalender og kald aftalen ‘Opnå Det Forkromede Overblik på 4 uger’. Husk at indflette din “test-dag” i kalenderen, også.

Hvad er dine erfaringer med Overblikket og fik du afprøvet lalle-lørdagen og hvor mange trådte du egentlig over tæerne?

13 december: Alt eller Intet

Der var engang en tilstand hvor der Intet var, ja, det var så tomt, at der ikke engang fandtes mørke. På den anden side af Intet var en tilstand der rummede Alt, der var faktisk så meget, at fugle ofte måtte flyve lag på lag og folk sultede, stjal og sloges det bedste de havde lært. Der var i det hele taget alt for megen larm. Engang fandt to mænd en sprække i himlen hvor Intet kunne skimtes.

“Hvad mon det er?”, spurgte den ene.

Den anden pillede lidt i sprækken og rystede på hovedet for der var jo Intet. Og så gik de videre. Datteren fra nabogården havde også bemærket sprækken, og vupti, så snart de to mænd var forsvundet, tog hun tilløb og var henne ved sprækken for at se hvad der gemte sig i den, – tilsyneladende var der Intet, – så hun mistede også interessen og gik hjem og spillede UNO med sin bror.

En ung fyr med solbrændt hud var en dag i færd med at køre et læs døde køer på møddingen, da han fik øje på sprækken i himlen. Han fik den gamle hestevogn til at stå stille.

“Der er så langt hen til den mødding, hvad nu hvis jeg kører igennem sprækken og lodser møget af der? Ingen ville vide det og jeg vil nå hjem inden solen bliver for varm.”

Der var ikke langt fra tanke til handling og så tog han ellers fat. Da vognen var tom tog den unge fyr tilbage til bondebyen – og han nåede endda hjem før tid.Snart rygtedes det, at der fandtes en sprække i himlen, hvor man kunne komme af med alt det der var for meget af.

Hver eneste dag var der mennesker – gamle som unge, der gik til sprækken i himlen med Alt. Der var også nogle der fandt på at skubbe sygdom, død, elendighed og krig ind gennem sprækken. Og nu kunne eventyret ha sluttet, men det gjorde det bare ikke. For menneskene der havde haft Alt, begyndte at kede sig. De syntes simpelthen ikke der var noget at lave. Så de begyndte at snakke om at gå ind i sprækken og se om der trods alt ikke var et eller andet de kunne fornøje sig med der. Kan du forestille dig en lang tyk pølse af mennesker der går fra ALT til INTET og omvendt hele tiden – det var præcis dét der skete.