Archive for the ‘Karen Blixen’ Category

h1

Louisiana Revisited

May 20, 2012

This slideshow requires JavaScript.

h1

Med Karen Blixen på Louisiana

May 17, 2012

- Shit.. Louisiana i regnvejr! Tror De vejret holder, Karen?

- Ja. Jeg tror det vil regne det meste af dagen. Vi må derfor medbringe en regnskærm. Gummistøvlerne, kan vi jo have på fødderne.

- Jeg tror ikke jeg har lyst til at have gummistøvler på. Det er jo trods alt et Kunstmuseum, ikke en baghave.

- Men jeg ville holde meget af en gåtur i Louisianas haver. Skue ud over havet og tænke, at derovre, på den anden side ligger mit Afrika.

- Jeg ved ikke med Afrika.. Man siger jo, at De var racist?

- De må have misfortolket noget. Eller også er ordet ‘racist’ helt misforstået?

- Har folk da fejllæst Dem, tror De?

- Folk gør det, der er oppe i tiden. Nu snakkes det meget om begrebet racisme. Midt i den snak, ser de sig omkring og falder over mig. De læser overtoner, som regel dem de selv komponerer, med det der er oppe i tiden.Var de i en anden tid, og gik de ned i substansen, ville de læse noget helt andet. Overfladiskheden er kommet af det digitale samfund I befinder Jer i.

- Men ikke desto mindre, har man brugt Dem i en konflikt mellem sorte og hvide?

- Jeg har altid beundret afrikanernes evner. Ikke mindst deres måde, at leve i pagt med naturen. Har De læst Den Afrikanske farm?

- Ja da!

- Det var jo ikke sikkert, lille Krause!

- Nej, jeg mener jo. Jeg er i en fantastisk læsegruppe med to kvinder. Vi læser dig. Det hele skal kulminere i et besøg på Rungstedlund. Lige nu har vi fat i Deres syv fantastiske fortællinger. Vi skal læse ‘Vejene omkring Pisa’, til i dag. Så vil vi sidde på Louisiana og snakke om Deres vidunderlige noveller, mens vi nipper til et glas rødvin.

- Har De fået læst novellen til i dag?

- Æh, nej. Jeg er jo boghandler, og boghandlere får ofte så mange tilbud. Der er så meget guld at læse. Se nu denne Jennifer Egan hun ..

- Så skal I besøge mig til jul. Der holder vi rigtig fest!

- Nu kom vi jo helt væk fra emnet om Dem, som racist (og Jennifer Egan). Har De hørt, at en mand i Kenya har kritiseret Dem, og vil have omdøbt den bydel i Kenyas Hovedstad, Nairobi, der er opkaldt efter Dem? Hvorfor tror De debatten blusser op nu?

- Den slags ser jeg ikke. Men hvis De nu ser verden som en cirkel. Se da de mennesker, der lever i cirklen, som verdens redskaber, der farver den cirkel. Der er gode redskaber og mindre gode. Dermed ikke sagt, at de mindre gode ikke har ret. Men ser De verden som en cirkel og menneskene som verdens redskaber, så ligger vi alle under for en runddans, der kommer forbi gamle debatter igen og igen. Hvad/hvem skulle vi ellers snakke om?

Bo Hakon, Kristeligt Dagblad skriver i en artikel fra d. 8/5 – 12:

Til efteråret kommer en fuldstændig udgave af alle brevene fra Afrika. Det drejer sig om cirka 800 sider mere, som Frans Lasson ikke tog med i sin udgave, da de mest er af rapportkarakter til bestyrelsen for kaffefarmen tilbage i Danmark. Selve værket ”Den afrikanske Farm” fik vi 2007 i en pragtfuld udgave fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med meget oplysende noter og efterskrift ved Lasse Horne Kjældgaard.

- Hvad siger De til det?

- Jeg siger, at det må de da virkelig selv om! Men det bliver da drøn-kedeligt med alle de der rapportkarakterer! Jeg vil meget hellere fortælle verden en helt ny historie!

h1

Hej, hvordan gik blodprøven?

May 10, 2012

Hallo? Husk CPH:LITT – det slutter den 12.5 – 2012!

- Hej hvordan gik blodprøven?

- Fint, hun stak til det blødte!

- Nice. Hvad sagde Ekg’et?

- Det ved jeg først senere i dag, men laboranten bad mig hele tiden om at slappe af! Er det et godt tegn?

- Det er da ellers ikke slemt, at få taget et Ekg?

- Nej, men jeg følte mig pludselig overvåget. “De” kunne se noget på mit hjerte som jeg ikke kunne..

- Kurverne?

- Ikke kun dem. Også det andet.

- Nu er jeg ikke helt med..

- Nevermind. Hvordan går det?

- Fantastisk godt! Jeg har lige fået fat i bogen, ‘Tæskeholdet banker på’, af Jennifer Egan. Den er fantastisk! Har du hørt om den?

- Hm. Ja? Hænger Jennifer Egan ikke sammen med det der CHP:LITT, der kører for tiden? Jeg er ikke helt opdateret..

- Du må altså læse den! På fredag vil jeg helt klart et smut i Det Kgl. Bibliotek og opleve Jennifer Egan i samtale med Christian Jungersen! Jeg kan sende dig linket til CPH:LITT!

- Christian Jungersen? Mama Mia! Det er jo ham med ‘Du forsvinder‘. Send endelig!

-  Og hvis du kunne lide David Mitchells ‘Skyatlas‘, så vil du elske ‘Tæskeholdet’!

- Den der mastodont af en bog. Jo tak! Den kræver sin læser. De først 60 sider måtte jeg altså nive mig i armen, men SÅ kom der et break-through! Fik du læst Jungersens seneste?

- Nej. Ved du om den er kommet på paperback?

- Det er for tideligt. Giv den lidt tid.

- Ok. Jeg tror altså også jeg kan vente! Jeg har rigelig med læsestof!

- Nu kommer mit tog, jeg må hjemad. – Har forresten hørt, at David Mitchells ‘Skyatlas‘ bliver filmatiseret.

- Interessant. Har endnu ikke læst den. Men føler næsten jeg har. Alle disse omtaler af den bog! Ringer du og fortæller mig hvad blodprøverne siger?

- Ja. Og EKG’et..

- Du skal ikke være nervøs. Det er bare stress.

- Jeg prøver at slappe af. Men når folk hele tiden siger man skal slappe af, så har det åbenbart den modsatte virkning. Kender du det? Læser den der bog om at man er hvad man tænker!

- Haha, ja – husk nu også din skønlitterære dosis!

- Karen Blixen venter.

- Og Jennifer Egan.

- Mit tog! Vi snakkes!

- Knus! Jeg sender dig lige linket til CPH:LITT – du kan stadig nå at være med! CPH:LITT 2012

**



h1

24. december: Jul på Rungstedlund – en genudsendelse

December 24, 2011

Karen Blixen: Tænk, nu lægger man mig også i kurv..

Mig: Men det har man da ofte gjort! Jeg lagde engang ”Syv fantastiske fortællinger” i min indkøbskurv – dengang du hed Isak Dinesen…

Karen Blixen: Men nu er jeg i 24 karats forgyldning eller godt forsølvet med Sterling Sølv, rank som en lyseholder, besnærende som julehjerter og evig som englene. Selv en stjerne til toppen af træet er jeg blevet til!

Mig: Er du selveste Ledestjernen?

Karen Blixen: Ja. Og hvert år vil man forny mig – med nye dele!

Mig: Hm..Enhver klimakteriesilds drøm!

Karen Blixen: Jeg ved ikke hvad du kalder det. Men jeg mener det er en smule blasfemisk!

Arthur Schopenhauer: Hvis det nu ikke var fordi julen i sig selv er en fantastisk meningsløs fest, så ville jeg da blive beæret over, at være Ledestjernen for resten af Danmark..

Karen Blixen: Og hænge rundt omkring i de små hjem og dingle på træer og kviste?

Arthur Schopenhauer: På én eller anden måde skal man jo sælge sig selv? Og hvorfor ikke som julepynt?

Karen Blixen: Nej, jeg må altså snakke med Ole Kortzau om det her. Det er jo nærmest pinligt! Han må finde en anden celebrity og støbe julestjerner af!

Arthur Schopenhauer: Komtesse, nu mens vi er næsten helt alene, og Kant drikker sin vin, så vil jeg gerne spørge Dem om noget..Æh..

Mig: Skal jeg gå?

Arthur Schopenhauer: Ja!

Karen Blixen: Nej.

Arthur Schopenhauer: Nå!

Karen Blixen: Men TAK for blomsterne, Arthur! De ved hvor meget jeg elsker blomster og gerne fylder mit hjem i Rungstedlund med friske, klassiske blomsterbuketter – men De, min gode herre, De får altså en kurv.

Arthur Schopenhauer: En kurv? Skal jeg ligge i kurv?

Karen Blixen: De skal i hvert fald ikke ligge i min!

Arthur Schopenhauer: Kurv? I Deres kurv? Ikke ligge dér?

Karen Blixen: Nej, men nu må De have mig undskyldt – jeg skal ringe til Virginia Woolf. Hun MÅ ikke gå glip af Rungstedlund ved juletid. I over 17 år levede jeg som farmer i Afrika. Fra nu af, bliver alting anderledes..

Arthur Schopenhauer: Livet ER meningsløst..

Virginia Woolf: Mr. Arthur Schopenhauer – You can’t find peace by avoiding life.

Karen Blixen: Åh, der ER De jo, Kære Virginia! Jeg troede slet ikke De kom, fordi De aldrig ringede..

Virginia Woolf: No – but The truth is more important than the facts. And here I am!

(Kysselyde)

Mig: Kom Schopenhauer, skal vi to holde jul sammen og lade damerne være i fred?

Arthur Schopenhauer: Nej, jeg skal knække Viljen..Lige til det sidste!

Immanuel Kant: Ah, din gamle nøddeknækker! Kom nu hér og drik et glas vin! Lad os udnytte Julen!

Arthur Schopenhauer: KANT! De aner ikke hvor meget jeg er kommet i tvivl om al-ting!

Immanuel Kant: Hav mod til at betjene Dem af Deres egen forstand!

Arthur Schopenhauer: Det har jeg ved Gud da også! Tsk..!

Karen Blixen: Jeg vil optræde i mit Pjerrot-kostyme efter dansen om træet –

eller på et tidspunkt, i hvert fald. Og maden er klar i den store dagligstue! Men skulle jeg vælge, ville jeg hellere serevere maden under åben himmel i månelysets skær med hvide duge, højtstilkede vinglas og safaristole omkring et bord flankeret af masaier, der overvåger det mørke buskads – og sammen med min elskede Denys Finch Hatton..

Franz Schubert: Kære Karen! Og så skal vi sidde dér foran marmorkaminen! Hvor er det dog hyggeligt! Og jeg ser, at De har lavet min yndlingsret?

Karen Blixen: Kokken har gjort sig umage med at lave kalv med kål, ja!

Arthur Schopenhauer: Åh nej, er vi alle sammen inviteret – til kalv med kål? Jeg får sådanne luftdannelser i tarmen..

Karen Blixen: Men første Juledag står den altså på min yndlingsret: Mørbrad med flødepaprikasuace! Det lover jeg Dem, min Kære Schopenhauer. Og så får de ikke vrøvl med peristaltikken!

Arthur Schopenhauer: Så må man vel vente med at knække Viljen til anden Juledag?

Immanuel Kant: Må jeg give Dem et godt råd, Schopenhauer: Vent med at knække noget som helst til efter Nytår!

Storm P: SKÅL!

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 556 other followers