Et rigtigt torsdagsparadoks inden bussen kører mig videre

Hvor underligt det end lyder, så er jeg mere i stand til at kalde mig for boghandler, end forfatter – omend jeg hverken er det ene eller det andet. Men ikke desto mindre står jeg bag en disk og sælger bøger i Arnold Busck hver dag – pånær tirsdag – og når jeg kommer hjem, skriver jeg på en roman (ikke om mig selv). Det er ikke så cool (det med romanen) men for høvled, det er trods alt sådan min verden hænger sammen.

Gæster

Sølvbyen i Lorry

Den 2. juni i år, vil en af Helsingør-antologiens (Sølvbyen) hovedpersoner gæste Helsingør, sådan helt fysisk, – helst i solskin, så stålet rigtig kan blinke. Det er Havdrengen ‘Han’ jeg skriver om her. ‘Han’ er skabt af kunstnerne Michael Elmgreen og Ingar Dragset. I kølvandet på skulpturen har der været højrøstede debatter, og det har undret de to kunstnere. Men man kan sige, at det er godt. Hvor der er debat er der liv!

I Helsingør-antologien, der udkom november 2011, er jeg en af de femten forfattere, der har bidraget med en novelle om Helsingør By. Jeg beskriver havdrengen Han, som Helsingørs redningsmand. Men det er der nok delte meninger om.

Havdrengen Han og Michael Elmgreen og Ingar Dragset

Her følger et lille uddrag af ‘Han’, som er gået i land ved Helsingør Havn.
Godt hjulpet på vej af William Shakespeare, guides havdrengen rundt i kulissen i Helsingør, hvor Han fx (også) møder Erik af Pommern:

”Mit navn er Erik af Pommern, søn af hertug Vartislav den syvende af Pommern og fostersøn af Margrethe nummer 1. Og du, giv dig til kende!”
Mens Erik af Pommern stiger ned fra hesten, tænker havdrengen så det knager i stålet. Hvad skal han kalde sig? Men så får Han den ide, at han kan blinke med sit øje.
”Hvad laver du knægt? Skal du være fræk? Hvorfor står du der og gør dig til?”
Erik af Pommern er med et blevet tryllebunden af havdrengen. Egentlig ligner de to også hinanden, synes han. Begge er de slanke, og det tyder vel på et prægtigt åndsliv?
”Kan du bestige en hest?”
”Nej.”
”Det skal du lære! Har du været konge af Sverige, Norge og Danmark?”
”Nej.”
”Det skal du prøve! Har du nogensinde kørt din karriere i sænk?”
”Nej.”
”Godt, så er der håb. Men pas på, hvis du som jeg har charme. Fruentimmeret vil til alle tider besnære dig kropsnært. Se nu på mig: Mit skønne legeme og måden jeg næsten ikke berører stigbøjlerne, når jeg springer til hest, det kan de ikke stå for.”

Det Forkromede Overblik

I december 2011 var jeg lidt inde på det. Det med Overblikket. Blikket Over Det Hele. Ikke Big Brother, men “Kniv-skarpe Søster”, hende, der har Det Forkromede Overblik i enhver situation.

Sådan en “Søster” er jeg ikke. Men jeg vil gerne have hendes Overblik. Det kan fx starte i en kalender. Jeg har, som jeg var inde på i december sidste år, fået en Mayland GOALKEEPER, og så har jeg Kræftens Bekæmpelse på væggen. Overblikket er henholdsvis i min taske og på min væg. Men det er ikke nok. Jeg er ude efter Det Forkromede Overblik, som er vigtigt, når jeg er på job. Hvordan iscenesætter jeg egentlig et Overblik af den kaliber?

Et overblik er som bekendt ikke noget man bare har eller får foræret, men spørgsmålet er om man kan undvære det? De fleste forskere mener, at du skal være forberedt 4 uger frem for at danne et brugbart Overblik. Det synes jeg er en stor mundfuld. Min filosofi siger: Tag 2 timer ad gangen. Så opbygger du et vigtigt overskud til at fylde netop disse 2 timer ud med nærvær og Overblik. Du ved jo, at de 2 næste er på vej, og de næste. Hvorfor så bekymre sig om dem?

Ok.

For at blive en skattet kollega på arbejdspladsen, er man altså nødt til at have Overblik. Det er effektivt og det virker. Enhver arbejdsplads med respekt for sig selv har kun ansat folk med Overblik – intet andet. Men da Overblik åbenbart ikke er noget man bliver født med, så må man planlægge sig frem til et. Lad os starte i det små – foruden planlægning, organisering, gennemgang og oprydning i diverse mail-bakker og skriveborde, så er det vigtigt at man checker sin kalender fra man slår øjnene op. Men der er visse tidspunkter på dagen hvor selv en kalender ikke bevarer Overblikket. Watch closely now:

1.Grib mandag morgen med frisk mine. Mandagen er dog i forvejen en ret belastet dag, fordi den kommer efter søndag.Gør mandag til “Ugens VIP-dag”. Det er den dag du går ud fra hver uge. Du har forberedt mandag morgen om søndagen, ved at sætte uret til at ringe dig op i god tid:
Er du vant til at vælte ud af sengen klokken 8 når du møder klokken 9.30 så sæt uret til klokken 6.30 – så har du masser af tid til at slå op i din kalender og checke hvad det nu er du skal efter morgenkaffen. Maden skal fx smøres og kroppen renses.. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Og så er det på tide at komme på job.

Du møder op på din arbejdsplads ca en halv time FØR alle de andre – læg mærke til, at Overblikket stadig er ungt fordi du er FORAN de andre. Nu har du fred og ro til at lægge ny make-up og pudse sko. Du kigger på klokken, den er ikke længere 8.30, nu er den 9.15. og dine kolleger myldrer ind. Så slukker du for Overblikket – det er vigtigt, for om tirsdagen fortsætter du nemlig hvor du slap om mandagen. Små, men en effektive skridt på vej. På vej til Det Forkromede Overblik!

2.Tirsdag gør du det samme som du gjorde om mandagen indtil klokken 9.15. Da skruer du op for Overblikket fra klokken 9.15 – 11.00. Mellem klokken 9.15 – 11.00 møder dine kolleger på job. Her er det vigtigt, at du minder dig selv om, at du – og ingen anden – virkelig HAR Det Forkromede Overblik. Det gør dig en smule højrøvet, men det lover jeg er den eneste bivirkning. Dine kolleger checker ind, en for en, du hilser venligt og overskudsagtigt på dem, og har papirer og spørgsmål parat, som du ellers plejede at rode efter dengang du kom 5 minutter for sent hver dag.

Med din nye stil går kommunikationen som en leg fordi du ikke kommer 5 minutter efter dine kolleger, og derfor heller ikke er svedende og stakåndet. I får fordelt dagens opgaver. Alle er glade. Du slukker for Overblikket.

3.Onsdag kan godt gå hen og blive krisedag. Ikke fordi du er dum men fordi onsdag ligger midt i det hele. Den er ikke mandag eller tirsdag, den er onsdag. Du må gribe den an som om den var fredag. Så går det lidt nemmere. Du gør nøjagtig det du gjorde mandag og tirsdag og skruer op for Overblikket fra 11 – 14. Tiden mellem 11 og 14 er frokost-relateret. Det er der I allesammen skal til frokost. Måske alene, måske i hold. Gør dig klart hvad du mest er til. Der er ingen grund til at gå i hold, hvis du hellere vil spise alene – og omvendt.

Det bedste ved at gå først til frokost er, at du ikke går sukkerkold og mister Det Forkromede Overblik. Det der måske ikke er så smart er, at dine kolleger evt. mister DERES Overblik, fordi DE går sukkerkold(e).

Mit råd er: Hav vingummier på dig og lad for Guds skyld dine kolleger gå først til frokost. Så har du fred og ro til at pleje DIT Overblik. For at sige det som det er: Ingen kommer til at fucke med dit Overblik hvis du lader de andre gå til pause først. Sluk for Overblikket klokken 14.

4.Torsdag er en god dag fordi torsdag kommer før fredag. Du kan derfor regne med at onsdagens nid er glemt; det er snart weekend! Måske. Altså hvis du ikke arbejder om lørdagen. Nå, men torsdag gentager du mandag, tirsdag og onsdags discipliner og så skruer du op for Overblikket fra 14-16. Det er kaffepausetidspunktet. 14-16 er der, hvor man ofte mister sit overblik fordi man drømmer om kaffe og sukker og her hjælper ingen kære vingummi! Tidspunktet er levertid men ofte undervurderet fordi kolleger omkring dig begynder at afspadsere eller få fri, og så er det vel heller ikke værre, vel? Men det er det.

Prøv at se udfordringer i det her i stedet for problemer. Vær lidt kæk og foreslå dine kolleger, at I deles om udgifter til en førstehjælpskasse der evt. indeholder nikotinplaster, kaffe og ting, der ikke generer omgivelserne og sanserne, mærkbart. Så kan I have hver Jeres lille “hjørne” under disk eller bord, hvor I flittigt lader op. Lad være med at snerre, hvis I ikke bliver enige. Det er jo et arbejde, det her – ikke en kaffeklub! Sluk for Overblikket klokken 16.

5.Fredag er da en dejlig dag. Så tæt på weekend! Du gentager mandag, tirsdag, onsdag og torsdag og skruer op for Overblikket klokken 16-18. Det er nok det nemmeste tidspunkt på dagen, hvis altså ikke der er meget travlt. Klokken 16 -18 er fritids-agtig, fordi I nærmer Jer lukketid, Jer, der ikke gik hjem klokken 15. Ofte er det her, at der går pjat og pjank i den. Du har måske spist for mange vingummier, og så er du godt oppe at køre. Kom det i hu. Desuden er det heller ikke der, at Overblikket slipper op. Der forskes stadig i hvorfor det er sådan, men endnu ved man ikke om det er fordi ALLES Overblik ER forsvundet for den dag, og folk derfor er mere “large” i skoene, eller om man bare er kommet i det gode lune, fordi man snart har fri, eller om man simpelthen bare HAR
fået opgraderet Det Forkromede Overblik. Sluk for Overblikket klokken 18.

Lørdag er Total-lalledag. Slap af og opfør dig som om. Med mindre du arbejder på en lørdag. Hvis du arbejder om lørdagen, så lade den være din “Test-Mit-Overblik-Dag”.

Hvordan tester du så dit Overblik? Det kan gøres på mange måder, men du kan fx. prøve at stå rigtigt sent op og vælte ud af sengen og glemme din madpakke og komme 5 minutter for sent på job og svede og være stakåndet og lede efter papirer og gå sukkerkold og gå sidst til frokost, og lade være med en kaffepause og blive sur to timer før lukketid.. og så videre. Det du skal finde ud af er hvad gør det ved dig – og vigtigst: Er du stadig ansat i samme stilling, som om morgenen? Hvis du er, så kan du lalle videre om søndagen, men husk endelig at skrue op for Overblikket om mandagen!

Vær ambitiøs på dine egne vegne. Ellers kommer sgu-sgu-manden og han slår sgu hårdt. Book 4 uger i din egen kalender og kald aftalen ‘Opnå Det Forkromede Overblik på 4 uger’. Husk at indflette din “test-dag” i kalenderen, også.

Hvad er dine erfaringer med Overblikket og fik du afprøvet lalle-lørdagen og hvor mange trådte du egentlig over tæerne?

18. december: Den blå kugle

I meget gamle dage hvor der ikke fandtes elefanter, levede en kugle, som havde en blå farve, der var så fantastisk, at selv himlen, som trods alt også var blå, helt glemte sig selv.
I nærheden af kuglen opstod der med tiden den fæleste grønne farve, og i den, boede de gale kæmper. Når himlen var mest blå, trillede den blå kugle ind i den grønne farve og efterlod et svir af flaskegrønt omkring sig. Så trillede den videre derfra og endte som regel ved et hus, som rummede Lykken.

En dag skete der det, at kuglen på sin sædvanlige trilletur ind i den fæle grønne farve, blev standset af én af de gale kæmper. Det var aldrig sket før. Kæmperne var nemlig så glemsomme, at de kun kunne huske at spise:

”Hvad har vi hér – den smukke blå kugle, der er endnu smukkere end himlen. Fortæl os din hemmelighed. Vi vil gerne blande farver med dig.”

Den blå kugle trillede rundt i kæmpens hånd for at finde en udgang, men kæmpen lukkede næven om den – og med ét blev himlen sort.

” Hvad skete?” spurgte en svimmel gal kæmpe, der tumlede rundt i sin egen tilstedeværelse.
Alle de andre gale kæmper undrede sig også og kunne slet ikke se noget som helst for sig. Den gale kæmpe som havde fanget den blå kugle blev så forskrækket, selv om den næppe ville bruge dét ord, at den åbnede næven og tabte kuglen.

I dét samme blev himlen blå igen, og mens de gale kæmper havde travlt med at finde sig selv, trillede den blå kugle videre og efterlod som sædvanligt et svir af flaskegrønt, som om ingenting var sket. Henne ved huset hilste den på Lykken.

(Denne historie er dedikeret til kunstneren, Otto Frello, som jeg havde et rigtigt godt samarbejde med i år – 2011, omkring min senryu-samling: Rum.)

14. december: Manden med de to ansigter

Der var engang en mand der havde to ansigter. Det ene stillede altid spørgsmål som det andet ikke kunne besvare, men blot undre sig over. Snart blev det manden for meget med ansigternes diskussioner og han gik derfor op i kirken og bad Vorherre fortælle ham, hvilket ansigt manden skulle satse på. En ond lille gnom der stod gemt bag alteret, hørte det hele og fra sit skjul gnæggede den:

” Sats på ham der ikke stiller spørgsmål!”. Manden gik så hjem igen og fortalte de to ansigter hvad Vorherre havde sagt.

”Men hvordan vil du slippe af med det ansigt, der altid stiller spørgsmål?” – det var sjovt nok det ansigtet der altid stillede spørgsmål, som spurgte. Manden vidste det ærlig talt ikke og det ansigt der aldrig vidste hvad det skulle svare, kunne bare undre sig.
Nu var der faktisk også en lille men betydningsfuld detalje. De to ansigter så ens ud og det gav spørgsmåls-fjæset en god idé.
En morgen hvor manden sov endnu, vækkede spørgsmåls-fjæset det undrende ansigt.

” Er du frisk på, at vi bytter roller?”

Det undrende ansigt vidste ikke hvad det skulle svare. Det havde aldrig stillet et eneste spørgsmål, og desuden følte det sig utryg ved tanken om hele tiden at skulle hitte på noget.
“Jeg undrer mig over at det er mit hoved manden hugger af, når vi nu bytter roller..” sagde det – og så sagde det ikke mere.

Spørgsmålsfjæset vidste for en gang skyld ikke hvad det skulle svare, for aktiv dødshjælp havde de aldrig diskuteret. ”Jeg synes nu altså det er noget Gud skal tage sig af og ikke manden selv.” tilføjede det undrende ansigt.

” Synes du virkelig det er så slemt? Vi lider gør vi ikke? Du kan ikke leve uden mig, kan du vel?”

Det undrende ansigt vidste ikke hvad det skulle sige. Men det ville hellere have at det selv blev hugget af, for det mente noget for første gang i sit ansigts sved – manden ville være fortabt hvis han ikke kunne stille spørgsmål. De to ansigter byttede altså roller.

En sen og stormende aften besluttede det undrende ansigt sig for at bede manden om at gøre en ende på det hele og manden takkede det ansigt, som han troede var spørgsmålsfjæset. Under en kroget eg, stod mandens huggeblog. Han lagde så det undrende ansigt på bloggen og huggede det af.
Næste dag gik manden op i kirken igen og fortalte Gud at han havde valgt at dræbe spørgsmåls-fjæset og beholde det undrende. Den lille onde gnom, der gemte sig bag alteret sprang frem og grinte grimt og uhyggeligt.

”Ha ha haaa! Du har hugget det forkerte hoved af!”

Manden forstod ikke at han kunne tage så meget fejl og da han så spørgende på det ansigt der var tilbage, nikkede det triumferende:

”Hvorfor troede du, at du kunne slippe af med mig, din tåbelige mand?”

Manden forstod at spørgsmålsfjæset havde narret ham og i raseri gik han ud til huggebloggen og huggede til, så blodet sprang og spørgsmåls-fjæset rullede flere kilometer væk for at ende i en mose ved Silkeborg.