Den 2. juni i år, vil en af Helsingør-antologiens (Sølvbyen) hovedpersoner gæste Helsingør, sådan helt fysisk, – helst i solskin, så stålet rigtig kan blinke. Det er Havdrengen ‘Han’ jeg skriver om her. ‘Han’ er skabt af kunstnerne Michael Elmgreen og Ingar Dragset. I kølvandet på skulpturen har der været højrøstede debatter, og det har undret de to kunstnere. Men man kan sige, at det er godt. Hvor der er debat er der liv!
I Helsingør-antologien, der udkom november 2011, er jeg en af de femten forfattere, der har bidraget med en novelle om Helsingør By. Jeg beskriver havdrengen Han, som Helsingørs redningsmand. Men det er der nok delte meninger om.
Havdrengen Han og Michael Elmgreen og Ingar Dragset
Her følger et lille uddrag af ‘Han’, som er gået i land ved Helsingør Havn.
Godt hjulpet på vej af William Shakespeare, guides havdrengen rundt i kulissen i Helsingør, hvor Han fx (også) møder Erik af Pommern:
”Mit navn er Erik af Pommern, søn af hertug Vartislav den syvende af Pommern og fostersøn af Margrethe nummer 1. Og du, giv dig til kende!”
Mens Erik af Pommern stiger ned fra hesten, tænker havdrengen så det knager i stålet. Hvad skal han kalde sig? Men så får Han den ide, at han kan blinke med sit øje.
”Hvad laver du knægt? Skal du være fræk? Hvorfor står du der og gør dig til?”
Erik af Pommern er med et blevet tryllebunden af havdrengen. Egentlig ligner de to også hinanden, synes han. Begge er de slanke, og det tyder vel på et prægtigt åndsliv?
”Kan du bestige en hest?”
”Nej.”
”Det skal du lære! Har du været konge af Sverige, Norge og Danmark?”
”Nej.”
”Det skal du prøve! Har du nogensinde kørt din karriere i sænk?”
”Nej.”
”Godt, så er der håb. Men pas på, hvis du som jeg har charme. Fruentimmeret vil til alle tider besnære dig kropsnært. Se nu på mig: Mit skønne legeme og måden jeg næsten ikke berører stigbøjlerne, når jeg springer til hest, det kan de ikke stå for.”
