Bogdage

This slideshow requires JavaScript.

To udsagn om en bog – her er det første

I dag blev min senryubog beriget med lektørudtalelse. Den er skrevet af Kirsten Katholm.

Du må nok zoome lidt. Rettelse: Ord til alle sider er udkommet på Det Andersenske Forlag.

Her er er det andet

I dag blev min senryusamling begavet med en anmeldelse.

Anmeldelse af ‘I virkeligheden har jeg for meget i mine rum’, af Christian Stokbro Carlsen, Nordjyske Avis.

I virkeligheden har jeg alt for meget i mine rum

sagde Otto Frello.

Da jeg gik ad Strøget i København og videre rundt i det hyggelige gamle kvarter hvor Otto Frello bor, var jeg slet ikke klar over hvor meget jeg ville få med mig hjem. Foruden den gode samtale med Otto Frello, var der jo også København, den del jeg altid bare går rundt i og synes jeg kender. Den søndag, da jeg gik ad Strøget i København og videre rundt, samlede jeg en hulens masse indtryk, på vej til kunstneren hus.
Fx passerede jeg det hus, hvor den danske lingvist Rasmus Rask døde og gik videre forbi en smuk gammel port og så faldt jeg også for skiltet der ville passe på sine roser . Det er underligt så lidt jeg har set min by, altså virkelig set den. Syns-sanselig bliver jeg først når jeg har mit kamera med mig.

Men hvorfor besøgte jeg egentlig kunstneren, Otto Frello og hans eventyrlige malerier?
Lige siden jeg var ganske ung, har han stået for mig som detalje-mester inden for malerkunsten. Hans billeder har dette tidløse præg, – som om de kigger frem og tilbage i historien på en gang, samtidig med at de er her og nu.

Jeg søgte et visuelt touch af tidløshed og eventyr, der ville omhylde mine digte. Dette touch syntes/synes jeg Otto Frellos malerier havde/har.

Men inden jeg kom dertil, hvor jeg stod udenfor Otto Frellos dør, måtte jeg tage mod til mig og kontakte kunstneren. Det gjorde jeg så sidste år.

Sommeren 2010, kontaktede jeg Frello og gik lige til sagen. Jeg var i gang med en digtsamling som søgte en tidløs kunstner med netop Frellos talent for eventyr. Var kunstneren mon interesseret i at levere 4 billeder til min kommende digtsamling?

Heldigvis var Otto Frello interesseret i projektet, og det meste af eftersommeren 2010, studerede jeg så hans malerier og reflekterede over dem, samtidig med at min haikusamling tog form.

Vi aftalte desuden, at jeg skulle besøge ham i januar, i år, og se hans billeder og få en snak om det hele. Han viste mig sit hus med de skæve gulvbrædder og snapselågen i døren i sit gamle køkken. Historierne om huset var mange.

En del af processen, hvor ide blev til digtsamling, fik næring af de samtaler som jeg har haft med den gamle kunstner. Helt konkret, blev det dog først, da jeg besøgte ham i hans hjem. Men billederne jeg lægger på her, kan evt. fortælle med.

I virkeligheden har jeg alt for meget i mine rum

Nå, så du tror det lille hus på billedet bag mig er et rumskib, Lonni? Det er der mange der har sagt

Synes du virkelig jeg skal lave et selvportræt her? Nej, det synes jeg er for selvhenførende. Nå, det synes du ikke?

Jeg maler aldrig virkeligheden, det er der ingen udfordring ved

Dette billede hedder 'Det sidste menneske'. Det er en kvinde

Mit hus er fra 17.00 - tallet. Dette ildsted er bevaret fra dengang.

at tænke sig, hvor mange sko, der igennem tiden har slidt brædderne ned..

De der skøjter har tilhørt min far nu hænger de der

Her har vi snapselågen. Man satte et lille glas snaps til natmanden, for at tækkes ham, så han ikke spildte ud over det hele, når han kom for at hente folks efterladenskaber. Han kunne så let som ingenting skyde lågen til side og tage sin snaps. Gud trøste én, hvis man glemte snapsen!

De De skæve gamle trapper fra 1700-tallet bærer endnu.

"Men nu skal du lige se mit atelier inden vi tager en tår kaffe.."

Jeg har ikke fyret op, så vi beholder overtøjet på

Og nu vil jeg høre hvilke billeder du har tænkt dig at bruge i din bog

Otto Frello: Det hus jeg bor i ligger som et centrum i den gamle hovedstad. Det er et hjørnehus, hvor der øverst i bygningen er en kvist bygget op. Der lå i sin tid et gammelt astronomisk laboratorium. Rummene har fyldninger på væggene og væggene er beklædt med lærred, som skulle man male et billede. De har deres tyngde og derfor er der visse morsomme skævheder at se til. Vinduerne er de samme som i 1797. Det samme træ de samme rammer. Jeg går på gulvbrædder som andre har gået på i 113 år.

PS: Det med at have for meget i sine rum, kender jeg til. Jeg kan i hvert fald sagtens overføre tilstanden til mit mentale rum og virkelighed (og digte)

Link til Otto Frellos kunst

De 12 Hellige – Skytten 4/5 januar

Du kender dit mål
sigter og rammer korrekt
- i frihedens navn

De Tolv Hellige – Skorpionen 3/4 januar

Intet kompromis
Du stikker dybt i Altet
Transformerer dig

De 12 Hellige – Vægten 2/3 januar

Harmoniske to
skåle i ligevægt dit
hjertes balance

De 12 Hellige – Jomfruen 1/2 januar

Du høster kornet
med dit skarpe intellekt
Himmelske Dronning!

De 12 Hellige – Løven 31/12 – 1. januar

Du holder hof og
ryster manken så de ser
hvem der er Konge

De 12 Hellige – Krebsen 30/31 December

Isis på himlen
svinger sit humør omkring
månens hårde skal

De 12 Hellige – Tvillingerne 29/30 December

Omkringfarende
naive Hermes kroppen
en forvandlingsfugl

De 12 Hellige – Tyren 28/29 December

Fordøjer dagen
Hoven dybt i sorten muld
Nu – som i morgen

De 12 Hellige – Vædderen 27/28 December

Gylden oprakt hånd
ønsker at vise dig vejen
Amun-Ra was here

De 12 Hellige – Fiskene 26/27 december

Vend hver en blå sten
med din sugemalle mund
Forvent ingenting.

De 12 Hellige – Vandbæreren 25/26 december

Du vil forandring
Vær selv den forandring
som du ønsker dig nu

De 12 Hellige – Stenbukken 24/25 december

Caprinae skælver
sten for sten ruller ned men
hovene står fast