En forfatter er én, der skriver romaner, fagbøger eller digte. Vedkommende kan endda skabe teaterstykker eller skrive bøger om politik. Nogle forfattere er endda så brede, at de gaber over flere genrer på en gang.
Måden forfatteren arbejder på kan være “hoppende”, rytmisk, i ryk eller i en køre. Nogle blander endda nat og dag. Nogle bruger blyant, andre maskiner (de fleste bruger computere).
En forfatter, der fx er skønlitterært skrivende, kan man altså slet ikke sige noget specifikt om. Måske skal denne bruge flere år på research. Forfatteren rejser til fjerne dele af galaxen og dukker først op når du mindst venter det. En anden forfatter udgiver måske sit hjerte hver dag uden at tage hensyn til syntakserne. Hvorfor skal man også det – så længe skuden kan gå så længe hjertet kan slå..
Gennemsnitslønnen for en ansat forfatter kan være 18.000 eller derover. En selvstændig forfatters løn er derimod meget svingende. Nogle skriver faktisk helt gratis. Det kan være svært at forstå, hvorfor disse forfattere, som faktisk har en tjans hos et forlag arbejder gratis? Det er vist noget med forlaget og den kontrakt, der i sin tid blev tegnet mellem forfatteren og forlaget.
Men der er jo også biblioteksafgift til forfatteren. Bøger, som bibliotekerne har købt hjem til udlån, skulle efter sigende give nogle forfattere et lille lykkeligt måltid mad.
En forfatter har sin titel i kraft af sin skrift, der kan gå hen og ende i en bog. Eller i en e-bog. På hylden.
Eller på nettet.
Og mennesket kan også uddanne sig til forfatter.
Hvert år, sender en masse håbefulde mennesker en ansøgning til Forfatterskolen i København. Det er slet ikke alle der kommer ind. Folk over 40 skal være meget heldige. Men ellers sker optagelser af disse med høj alder kun i romanerne. Realiteterne er barske – men måske helt ok? Du har, som olding, ikke mange år tilbage at skrive og udvikle dig i. Og selvom unge kan få en tagsten i hovedet, har de alligevel – statistisk set – flere år at lære at
skrive i og være aktiv forfatter. Døde forfattere tjener også godt. Men det er nu synd, at generalisere.
I bund og grund kan alle blive forfatter. De skal bare helst beherske sproget. Kan de det, er “forfatteren” hjemme.
Apropos titler..
Engang udgav jeg to bøger på eget initiativ og kaldte mig forfatter. Så blev der sagt:
– Du kan da ikke kalde dig forfatter fordi du har udgivet 2 bøger på eget initiativ.
Den tyggede jeg længe på, samtidig med at jeg gik i krise over en anmeldelse, som en respekteret forfatter gav en af mine digtsamlinger. Herregud, jeg var kun vant til sitet Digte.dk. En “rigtig” anmeldelse havde jeg aldrig prøvet før. Jeg meldte mig ind i Dansk Forfatterforening og blev stædigt ved med at kalde mig forfatter indtil en anden ytrede:
- Du er da ikke forfatter fordi du har udgivet 2 bøger på eget initiativ og hvis du tror det hjælper, at melde dig ind i Dansk Forfatterforening, så er du naiv!
Snart gik det op for mig, at de debutanter, der blev hypet ikke bar mit navn. Vi var fx omkring 5 debutanteri 2005 og ud af 5 blev de 4 blevet tilbudt jobs og udgivelser på respekterede forlag. Jeg ignorerede det og skrev videre. Var snart her snart der i antologier og i Underskoven. Titlen ‘forfatter’ hang skævt på mig og jeg fattede ikke hvad jeg gjorde galt?
- Koncentrer dig om et rigtigt job, blev der sagt.
Jeg ved godt hvad personen mente med ‘et rigtigt job’. Det er et job, der giver penge på konto hver måned. Jeg har et såkaldt rigtigt job og jeg kan mærke, at det er ved at overhale mit skriveri. Det er jo også spændende at sælge forfatteres bøger. Læse dem. Nyde de forfattere, der skriver fantastisk og som har greb om deres stof plus gode redaktører og forlag i ryggen.
Det jeg vil sige er at det ikke er svært, at få plads til at skrive, på mine vilkår. Der vil altid være tid til at skrive, selvom jeg næsten arbejder fuldtids i en boghandel. Men det der gør det svært for mig, er mig selv. Jeg skal holde op med at give mig selv titlen ‘Forfatter’. Den er ikke nødvendig.
Titler har Fanden skabt. De er kun kasser, som vi hælder alt muligt ned i og spærrer inde. Jeg er ikke blevet lykkeligere af at give mig selv titlen ‘Forfatter’. Jeg er heller ikke kommet til at skrive bedre af den grund. Eller skrive lykkeligere.
Min naivitet har været omfangsrig. Så meget, at jeg en overgang sammenlignede mig med forfattere, der virkelig lever af deres virke. Folk, der får støtte til at rejse ud i verden og samle research til de bøger de vil skrive. Folk, med store forlag i ryggen. Jeg KAN IKKE sammenligne mig med disse dygtige mennesker.
Bliver jeg ved med det, holder jeg op med at skrive. Det var jo det, der var ved at ske, i sommers.
I en alvorlig stund, som jeg havde med mig selv, fandt jeg ud af, at jeg skal skrabe titlen ‘Forfatter’ af mig. Jeg vil slet ikke kalde mig andet end: Den der skriver. Måske kan jeg så finde tilbage til glæden ved ord og sætninger? Jeg kan mærke det er det helt rigtige at gøre. Måske indebærer det også udmelding af Dansk Forfatterforening,fordi alt skal væk. Alt det, jeg brugte, for at give mig selv titlen ‘Forfatter’, skal væk.
Måske skal jeg brænde mine bøger, hvis jeg skal starte “from scratch”?
- Men nu giver du dig selv en ny titel: Den der skriver ..?
Det er sikkert rigtigt nok. Men der er så mange der skriver, ikk? Forfattere, fx..
Har også kik på en bog af Villy Sørensen om Kierkegaard.. og og og .. Der er så mange bøger – jeg må se at få udviklet en evne der giver min hjerne adgang til 4 bøger ad gangen. Se lige overskriften: Kunne man forestille sig en litterær sonde – en hjernesonde – plug-in til dine drømmmebøger? Nu hvor e-bøger er i rivende udvikling og menneskroppe bliver mere og mere digitaliserede?
