Jeg sidder på Diskotek ‘Train’ i Århus. Jeg er en ældre kvinde i starten af tresserne. Jeg har én særlig interesse. Alder. Eller den har mig, vil ikke slippe mig, knepper dybe furer i mit kød hver dag. Hvor er den pervers. I min røde opslidsede kjole sidder jeg hver weekend på Diskotek ‘Train’ og venter på de unge mænd som ofte vil have mig når jeg hælder godt med drinks på dem. Pillerne med potenslyst har jeg i en lille æske med broderede hjerter. Når det er tid til at få mændene med hjem, beder jeg dem lukke øjnene, mens jeg hvisker dem noget i øret. De lukker øjnene, lader ørerne læne sig kælent op ad min stemme. Jeg putter 2 piller i deres glas med blå bols. Så drikker de og resten af natten bliver jeg underholdt.
Alderen. Min egentlige mage, snakker jeg ikke med nogen om. Den er min egen husbond, min moralske vogter, som jeg spytter på med foragt. I aften er alting alligevel anderledes. De unge mænd lader vente på sig. Jeg kan ikke forstå det. Jeg er rastløs.
Efter min fjerde ‘Anti Freeze’-drink, har jeg fået nok af banansmag, der klistrer sig fast på mine læbestiftede læber. Jeg forlader diskoteket.
På gaden står jeg og kigger efter en taxa. En bil nærmer sig. Bildøren åbner sig og jeg står et øjeblik og svimler. Er det en invitation? Jeg smiler og vrikker om på mine stiletter i kådhed over at være så heldig. Bilens sæde er blødt.
- Tak skal De have. Jeg skal hjem.
- Så gerne.
Bilen begynder at køre. Indtil videre har jeg ikke set på chaufføren. Jeg undrer mig over, at han ikke spørger hvor han skal køre mig hen. Alderen. Har jeg måske sagt det inden jeg satte mig til rette i sædet? Jeg vender mit ansigt i retning af hans og kigger ind i to tomme øjenhuler der er omgivet af hvide knogler.
