Dette er ikke en digter, endnu
Barack Obama sagde engang at han startede sin karriere med at holde foredrag for tomme huse. Det generede ham måske, men han gav ikke op. Han blev ved. Og ved. OG ved.
Digtere kan sommetider føle sig anbragt i alt for store rum eller på en måde bare anbragt. Jeg tror ikke det var sådan digterne havde det i går, på Cafe Bakowski. Men regnen vidste hvad de følte. Den regnede dog ikke med at stoppe den dag, lørdag den 14.8 mellem 11 og 14. Den fortsatte og puttede endda en hel del lyn og torden i skyerne, som om DET var noget. Men måske var den egentlig en lille smule skyld i, at der ikke kom så mange mennesker på Cafe Bakowski, for at lytte?
Stærkt nok synes jeg det var, at ikke en eneste oplæser meldte fra på grund af regnen. Så da jeg stod på Helsingør Station 10.30, var der allerede kommet et par digtere, og flere dukkede op.
Fra venstre: Ole Lillelund, Ole Bundgaard, Arash Sharifzadeh, Amdi Silvestri, Sørine Poulsen, Kenneth Krabat og Manfred Christiansen
Vi gik i sjap og væde videre på vej og ved Cafe Bakowski, mødte vi Bo Lille, Lotte Garbers og Lise Bidstrup.
Og der blev bænket våde mennesker ved borde og bestilt sort kaffe – kun en bestilte rødvin, jeg siger ikke hvem. Og så gik det løs. Stille og roligt løs mens regnen gik bersærk udenfor.
Lotte Garbers
Altid veloplagte og lokale Lotte Garbers skulle åbne ballet. Hun havde i den anledning taget ‘Prøverummet’ med sig og læste op af ‘Tomater’. Det var sanseligt, Især dér, hvor han hiver skindet af den røde tomat, og stikke en finger i den, så saft og kerner løber ned af hans arm. Det var især sanseligt, med Cava fingre, der summede af vellyst. Lotte Garbers åbnede ballet med sin erotik.
Ole Bundgaard
Ole Bundgaard behøvede ikke nærmere præsentation, for han nærmer sig uanset hvor langt tilbage i rummet man sidder. Og Ole sejrede som han plejer med både haiku og regnvejrsdigte. Men hyggeligt var det da han tog sit Helsingør digt frem og gav sig til at danse det rundt på Cafe Bakowski.
Ole Bundgaard: Man kan sagtens, selvom det regner!
Ole Lillelund
Der er ofte en forfatter som sætter sig spor i én og det gør slet ikke spor. Ole Lillelund, er forfatteren. Da jeg trådte mine barneben i digter-riget, var Ole Lillelund manden, der altid fik mig til at vågne op, så snart han indtog rummet. Selv dengang, da vi sammen skulle læse haiku op i en lille boghandel på Islands Brygge i København, hvor vi sad gemt af vejen – med bøgerne nærmest ridende på ryggen af os – der sprængte han rammerne og gav plads til det hele, med sin frække poesi. Det gjorde han også i går, sagde hun. Og hans digte om Kronborg ville ingen ende tage. Nu var han ikke til haiku på nærværende tidspunt, som han sagde. Men Buxtehude fik lige lov til at komme med, alligevel. Læs Ole Lillelunds Helsingør digte på nettet.
Lise Bidstrup & Salvador Dali
Med Salvador Dalis blik i nakken, forkyndte den lokale forfatter, Lise Bidstrup, at hun ikke havde taget Fantasy for børn med i dagens anledning. Det prøver hun så tit, når hun er ude og læse op. Denne dag, skulle give plads til Lise Bidstrups bog ‘Flagremuseliljen’, som er en bog for voksne. Den handler om kvinden Helle, der har styr på alt. Men tomheden er svær at styre, når der skal konfrontationer og fortid på bordet. Vi fik en god bid af bogen. Selvfølgelig er det en udfordring for enhver forfatter, at oplæse fra en roman, og lade den fange et publikum, der går ud og ind af en café dør. Men Lise Bidstrup er sej, og de 10 minutter hun havde til sin bog, gav hun godt ud.
Til digterne fra Cafe Bakowski - helt gratis!
Og pausen kom. Det tørstige folk – både digtere og publikum fik deres formiddags kaffe. Der blev snakket om regn og regnens væsen. Der blev snakket om andet end vejret. Og hvem VAR egentlig manden, der havde lagt navn til Cafe Bakowski? Jo, egentlig hed han Karl Otto Bakowski og så var han tysker. Ikke nok med det, han var en tysk telefonarbejder som flygtede fra Tyskland efter rigsdagsbranden. Han var aktiv i den danske modstandsbevægelse i Helsingør, og hovedkraften i aflytningscentralen i Sct. Olai Gade. Manden kunne altså aflytte Gestapos samtaler, lige der, hvor vi andre sad og lyttede til poeter. Bakowski forpurrede altså mange pågribelser af politifolk og modstandsfolk i Helsingør men blev anholdt af Gestapo i 1945. Selvom Bakowski døde i 1965, uden en medalje, må CAFE BAKOWSKI siges at være medaljen. Vi kan så mindes Karl Otto Bakowski hver gang vi sidder der og nipper til et landgangsbrød på cafeen.
Bo Lille
Efter pausen, der blev lidt længere, var det Bo Lilles tur. Han gik direkte på og ikke så meget snak der. Foruden Helsingørdigte fra Bo Lille, fik vi også en bid af hans nye roman, der venter på udgivelse.
Tv Marineret TV kom forbi
Amdi Silvestri
Amdi Silvestri kom ind i en stime blitzlys. Der driblede i hvert fald en fotograf forbi med noget, der kunne ligne en journalist (i baggrunden). Så blev der ellers taget billeder af LitteraTour til højre og venstre, mens forfatteren, A. Silvestri vækkede hele 3 Holger Danskere af deres tunge søvn.
Kirsten Marthedal
Efter Silvestri entrede Kirsten Marthedal scenen med sin blødme og musikalitet. Og lad mig sige det med det samme: Det er altid en nydelse at opleve Frk. Marthedal og frøkenens poesi. Rytmen fandt hende hurtigt i hyldesten til Helsingør. Og blowjob nummer 65 blev serveret kækt og frisk.
Kenneth Krabat
Tordenvejr og lynild. Vi var midt i skælvet efter Marthedals ild. Og ikke desto mindre trådte Kenneth Krabat op på scenen med sin mac lige med ét. Tordenvejr og lynild, der blev læst op af ‘Nikonej’, en medrivende fortælling der ikke kun omhandler en skovbrand. Der er også alt det andet. Læs historien om Nikonej og digtet ‘Helsingør på Havnen’ på nettet.
Karina og Jan Brage, Cafe Bakowski
Endnu en pause var midtpunkt – og et øjeblik tittede solen ind. Måske var det bare blændværk. Måske var det i virkeligheden de gode mennesker bag disken, som skinnede på os. Tak til Karina og Jan Brage fordi I gav os rum på Cafe Bakowski.
Sørine Poulsen
Efter 2. pause, gik den nyeste poet, Sørine Poulsen, i gang. Hun forklarede at det var anden gang hun stod på en scene. Men men, tænkte jeg, da hun bevægede sig igennem fortællingen om en svensk elg, der sikkert var blevet træt af Sverige, og derfor svømmede til Danmark, men men, hun gør det jo godt. Et digt, var også med Sørine. Jeg læste det første gang på Facebook, det kære sted. Hun tog det med og det blev jeg glad for.
Arash Sharifzadeh Abdi
Der kom han, den smukke digter. ‘Kvasidansk’ fik vi og glimtet i øjet, som jeg så godt kan lide, og digterens flotte vals med sproget. Veloplagt var Arash, og Cafe Bakowski holdt regnen ude mens vi andre kunne sidde der i læ og lytte til Helsingorânus.
Manfred Christiansen
Digterne var gode til at holde tiden. Ak, den tid. Men alting får en ende. Klokken 14.30 var arrangementet slut. Det sluttede med Manfred Christiansen, som kunne holde talen om SUNDGATAN, den nye passage mellem Helsingør og Helsingborg. Regnen udenfor var blevet til hav i Sct Olai Gade og digterne fik lige en grøn Tuborg med på vejen af undertegnede, inden de sejlede hjem, for på vej var de allesammen, og når man ikke lønnes på den ene måde, må man lønnes på den anden. De to obligatoriske flasker vin var altså afløst af 10 grønne Tuborg, så dansk, at det gør ondt. Men de kom læste op og sejrede. Og så blev der stille på Cafe Bakowski igen. Jeg får lyst til at citere Emil Aarestrup, eller den gamle digters digt ‘Angst‘:
Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.
Om lidt, saa er vi skilt ad
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
som Boblerne i Bækken.
Dette er en digter, dagen derpå
Deres beskuer og redaktør,
Lonni Krause
