Archive for the ‘CERN’ Category

h1

20. december: Hvedekornet

December 20, 2011

I udkanten af en stor skov voksede der engang et hvedekorn og det stod ganske alene, men det havde det ikke altid gjort.
For mange år siden var klimaet anderledes i Danmark og hvedemarker var landets kendetegn ved siden af rødgrød med fløde. Med tiden forsvandt hvedemarkerne og blev erstattet af majsmarker pga. det varme klima. Det var ikke alle der syntes godt om den ændring, men når der ikke var andet at gøre for storbønderne end at satse på majs, så var der ikke andet at gøre. Og det var såmænd helt fint, hvis det ikke lige var for en politiker, der bestemt ikke brød sig om sin huds brune farve.

Politikeren kontaktede en videnskabsmand fra Schweitz og bad ham om at opfinde en maskine der kunne vaske brun hud af kroppen. Denne maskine blev opfundet, et slags omvendt solarium, og den blev en sand landeplage, faktisk var det halvdelen af Danmarks befolkning, der dyrkede den i en periode.

Men da den endnu var et nyt fænomen, – vidste ingen rigtigt noget om evt. bivirkninger. Og én ting var sikkert, maskinen havde en sideeffekt. Da folk havde dyrket ’Omvendt Solarium’ i et par år, begyndte der at ske noget underligt med klimaet. Danmark blev ramt af en forbistret tørke. Bondemænd klagede over at deres afgrøder visnede så der sjældent var noget at høste. Og hér kommer det lille hvedekorn ind i historien for alvor. Det første væsen hvedekornet mødte var en bonde.

” Tørken er kommet, mine majs visner til ingenting”

Hvedekornet gik videre, for det ville ikke høre på andres problemer. Det næste væsen det mødte var endnu en bonde, der lød som et ekko af den første.

” Tørken er kommet, mine majs visner til ingenting.”

Hvedekornet syntes det var for galt, som folk klagede over vejret. Det besluttede at lade være med at gå ligeud, måske skulle det dreje til venstre?

Det drejede til venstre og mødte videnskabsmanden fra Schweitz, som stod og så meget skyldig ud :
”Har du mødt én eneste levende majsmark?” spurgte han spagt.

Næ, det havde hvedekornet ikke. Videnskabsmanden sukkede og begyndte nu at fortælle om maskinen, der var skyld i tørken og majsmarkernes død. Én ting var klimaforandringerne. De var jo kommet for at blive:

” Og med al respekt, lille hvedekorn, så er majspandekager altså også sundere end hvedepandekager.”

Han holdt en pause i sin talestrøm og så var det han nævnte afblegningsmaskinen, den store synder.

For at maskinen kunne afblege det danske folk, blev den nødt til at komme af med den overskydende energi – altså, når ét menneske lagde sig i maskinen og lod sig afblege, så fordampede dets brune hud ud i den blå himmel og videre ud i universet, hvor huden fangede solen og ligesom trak ildkuglen ned til jorden i en slynge. En dag ville det gå galt.

”Jo tættere på solen kommer, jo flere folk går ind i afblegningsmaskinen fordi de ikke vil være solbrændte, und so weiter.” ”Mon så Maya-indianerne får ret i at jorden går under i 2012?” spurgte hvedekornet.

Videnskabsmanden nikkede tankefuldt.

”Med mindre vi får folk til at fatte, at brun hud er sundest omkring kraniet, ” sagde han.
Men videnskabsmanden fra Schweitz mente ligesom hvedekornet, at folk var udenfor pædagogisk rækkevidde. Han begyndte at ævle om at lave en helt anden maskine som kunne få Jorden til at fjerne sig fra solen.

”Så kan det også være at hvedemarkerne kommer igen,” smilede han opmuntrende til hvedekornet.
Hvedekornet blev fyr og flamme og meldte sig straks som forsøgsperson. Takket være denne schweiziske videnskabsmand og hans maskine nr. 2, så fik vi virkelig hvedemarkerne tilbage, men kun for en stund. Desværre gik ismaskinen agurk og det resulterede i at vi kom så langt væk fra Solen, at Pluto blev Jordens nærmeste isklump.

h1

19. december: Den anden

December 19, 2011

Dengang der ikke fandtes et univers med begrebet “Big Bang”, en jord, en kollisionsmaskine i CERN, død liv, eller dem der tager liv og giver død. Dengang nogle ville le, hvis du prøvede at beskrive sne, eller din påstand om at en ganske absurd anelse lige netop var den logiske brik som ville få universets mester til at åbenbare sig, inden alt dette, startede jeg min karriere. Men du behøver egentlig ikke anstrenge dig mht. at forestille dig noget som helst. Bare følg med.

Hvem havde sendt mig? Uanset hvem og hvorfor så regnede jeg ikke med at det ville være så nemt, som det egentlig var – når man tager i betragtning, at stedet var helvedes hedt. Det var ellers realistisk nok, den stikkende smerte, som om huden blev prikket ud af én. Følelsen af rivejern i halsen. Hoste. Øjne der løb i vand og nærmest krøllede sammen. Lugten af flæskesvær. Blod i munden. Hårløs, der hvor huden havde trukket sig tilbage og en del af det hvide kranie kom til syne. Flimren af lyde, knitren, syden, susende og kogende.

”Du er den anden?”

”Nej, jeg er fejlplaceret!”

”Hvem har sendt dig?”

”Ingen”.

”Du må være Djævlens Skæbne.”

Jeg vidste ikke om mit sorte kadaver ville bære mig hvis jeg rejste mig. Jeg måtte tage chancen. Kroppen stak ikke mere. Jeg følte en ny målrettethed. De skulle se, at jeg hørte til her.

”Du skal ikke rejse dig endnu. Bliv liggende! Du går i stykker!”

”Hvis jeg er Djævlens Skæbne må jeg vel gøre jeg hvad jeg vil!”

Jeg fik stablet mit legeme på benene og stod oprejst i flammerne. Det sortnede for øjnene mens hofterne knasede i deres hængsler. Ingen fornemmelser mere. ”Den smuldrer! Den anden smuldrer!”
Benene går i knæ og støver til alle sider, da de rammer stengulvet. Min venstre skulder brækker af og river halvdelen af min torso med sig og benene ligger under min hage.

”Hent baljen! Lad den ikke forsvinde!”

De kommer glidende fra alle sider. Stjernerne. Og midt i det hele sort. Jeg imploderer først. Derefter eksploderer jeg til alle sider. Let the sunshine in!

Om millioner af år, er jeg klar til at stige ned på den runde plet under mine fødder. Til den tid vil ingen stille spørgsmål. Folk vil trænge til mig. Jeg vil agere charmerende og være yderst veltalende. Jeg vil få tilhængere og forfattere vil skrive bøger om mig. Jeg vil give mennesket teknologi, folk kommer til at elske det!

Til gengæld vil jeg tage noget fra dem, den frihed de tror de får i kraft af teknologien, vil gemme på en fattigdom, som altid vil følge i mit kølvand og skade dem. Den vil være så dyb, at de simpelthen dør af det.

Men mennesker dør jo – ingen vil tænke over et hjerteanfald, udløst på grund af det ene eller det andet. Lad os så komme i gang med evolutionen!

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 556 other followers