Hej, hvordan gik blodprøven?

Hallo? Husk CPH:LITT – det slutter den 12.5 – 2012!

- Hej hvordan gik blodprøven?

- Fint, hun stak til det blødte!

- Nice. Hvad sagde Ekg’et?

- Det ved jeg først senere i dag, men laboranten bad mig hele tiden om at slappe af! Er det et godt tegn?

- Det er da ellers ikke slemt, at få taget et Ekg?

- Nej, men jeg følte mig pludselig overvåget. “De” kunne se noget på mit hjerte som jeg ikke kunne..

- Kurverne?

- Ikke kun dem. Også det andet.

- Nu er jeg ikke helt med..

- Nevermind. Hvordan går det?

- Fantastisk godt! Jeg har lige fået fat i bogen, ‘Tæskeholdet banker på’, af Jennifer Egan. Den er fantastisk! Har du hørt om den?

- Hm. Ja? Hænger Jennifer Egan ikke sammen med det der CHP:LITT, der kører for tiden? Jeg er ikke helt opdateret..

- Du må altså læse den! På fredag vil jeg helt klart et smut i Det Kgl. Bibliotek og opleve Jennifer Egan i samtale med Christian Jungersen! Jeg kan sende dig linket til CPH:LITT!

- Christian Jungersen? Mama Mia! Det er jo ham med ‘Du forsvinder‘. Send endelig!

-  Og hvis du kunne lide David Mitchells ‘Skyatlas‘, så vil du elske ‘Tæskeholdet’!

- Den der mastodont af en bog. Jo tak! Den kræver sin læser. De først 60 sider måtte jeg altså nive mig i armen, men SÅ kom der et break-through! Fik du læst Jungersens seneste?

- Nej. Ved du om den er kommet på paperback?

- Det er for tideligt. Giv den lidt tid.

- Ok. Jeg tror altså også jeg kan vente! Jeg har rigelig med læsestof!

- Nu kommer mit tog, jeg må hjemad. – Har forresten hørt, at David Mitchells ‘Skyatlas‘ bliver filmatiseret.

- Interessant. Har endnu ikke læst den. Men føler næsten jeg har. Alle disse omtaler af den bog! Ringer du og fortæller mig hvad blodprøverne siger?

- Ja. Og EKG’et..

- Du skal ikke være nervøs. Det er bare stress.

- Jeg prøver at slappe af. Men når folk hele tiden siger man skal slappe af, så har det åbenbart den modsatte virkning. Kender du det? Læser den der bog om at man er hvad man tænker!

- Haha, ja – husk nu også din skønlitterære dosis!

- Karen Blixen venter.

- Og Jennifer Egan.

- Mit tog! Vi snakkes!

- Knus! Jeg sender dig lige linket til CPH:LITT – du kan stadig nå at være med! CPH:LITT 2012

**

Knausgårds kone

‘Grand Mal‘.

Linda er Karl-Oves kone. Karl-Ove skriver ikke mere. Det gør Linda. Linda Boström Knausgård har en lille bog parat til os. En prosasamling, simpelthen. Bogen har ligget på ventehylden i butikken i et stykke tid nu. Alligevel bliver den set. Jeg har set den. Jeg har også sagt til en kollega at jeg ville købe den. Den udkommer i dag.

Vi har kun fået 1 bog til butikken. Det er en novellesamling. Kan jeg tillade mig at tage den eneste ene for næsen af en kunde, der sikkert vil spørge efter den i morgen, eller i overmorgen? Jeg er ond. Jeg tager den, køber den, nemlig. Det kan de allesammen bide sig selv i næsen på!

**
Og selvfølgelig skriver Linda godt. Det handler ikke om at hun er Karl-Ove Knausgårds kone, vel? Hvis det gør, så bliver jeg skuffet. Men denne gang kan ingen anmelder anspore mig til at købe den, eller lade være. Da jeg så bogen i butiken, sagde det ‘BANG’. Det er ikke noget som en anmelder kan lægge en dæmper på.

Jeg vil ønske.

22. december: Tingen

Der var engang en ting. Sådan en smuk sort fugl .. Eller måske var det mere en tanke? Det er svært at huske når man ikke tror på julemanden. Men en ting, it was. Det er jeg sikker på.

For ting kan man finde overalt. Fx i butikker. Man kan fx besøge en slagter og spørge manden bag disken, om han tilfældigvis har sådan en dims med sorte fjer på. Hvis han ser underlig ud i hovedet (det gør de for det meste), så skal man bare prøve at forklare ‘tingen’ på en anden måde. Fx kan man sige:

- Hej, jeg søger en ting, der har lige ryg og spidse kanter. I midten findes et motiv (udenpå tingen), men man bliver nødt til at lukke tingen op, før det giver mening.

- Det har vi ikke, lille ven. Prøv hos bageren.

Så nikker man venligt, og lader næste kunde få slagterens opmærksomhed. Går man over til bageren, må man forklare det på en helt anden måde. Og det kan ikke nytte noget, at man væver i det.

- Hej, jeg kunne godt tænke mig en ting, der ikke er fuld af nødder og hvede. Men den må godt have mindst en historie i sig.

- Det tror jeg ikke vi har!

- Ved eller tror?

- Det må du spørge boghandleren om.

Om jeg forstår hvorfor boghandleren er klogere end bageren? Men så må jeg jo gå til boghandleren. Bag disken står et par store briller med glas man kan spejle sig i. Den lille dame, på størrelse med et leksikon, har store øjne.

- Hej, jeg vil gerne købe en ting med mindst en god historie i.

Hun går hun hen til en hylde med ‘lokalhistorie’ og griber noget, der kunne være et stykke chokolade, men det er det ikke. Hun forklarer mig, at der faktisk er 15 gode historier i den her ting.

- Ok. Den tager jeg! siger jeg.

- Skal jeg pakke den ind? spørger hun.

- Ja, det må du godt.

Så pakker hun den ind og jeg når lige, at se lidt af tingen; en skarv, der spreder sine vinger, mens den kigger i retning af Kronborg.