Et rigtigt torsdagsparadoks inden bussen kører mig videre

Hvor underligt det end lyder, så er jeg mere i stand til at kalde mig for boghandler, end forfatter – omend jeg hverken er det ene eller det andet. Men ikke desto mindre står jeg bag en disk og sælger bøger i Arnold Busck hver dag – pånær tirsdag – og når jeg kommer hjem, skriver jeg på en roman (ikke om mig selv). Det er ikke så cool (det med romanen) men for høvled, det er trods alt sådan min verden hænger sammen.

BogMarkedet

Jeg har fri adgang til fagbladet, ‘BogMarkedet’, i butikken, hvor jeg til dagligt står og sælger bøger. Bladets faste plads er i personalestuen, så alle ansatte kan læse om de sidste interessante sager indenfor – ja – BogMarkedet. Men ofte har jeg ikke tid til at læse det i pausen. Frokoster er flygtige størrelser. Derfor er jeg blevet abonnent på BogMarkedet, boghandlernes blad. Nu kan jeg blive oplyst i min egen lænestol.

Seneste nummer af BogMarkedet (d. 7/5 – 12).

Vigtig overskrift i dette nummer: Boghandleren bør blive forlægger.

Frit citeret fra bladet: “Historisk set startede forlagsbranchen ved, at boghandlere slog sig sammen om at udgive en ny titel. Så hvorfor gør vi ikke det igen?”

Knausgårds kone revisited

Ifølge blogindlæg fra den 7.5, havde jeg stor lyst til at købe ’Grand mal’ (skrevet af Knausgårds kone), for næsen af en potentiel kunde. Vi fik kun 1 bog til butikken. Deraf det tossede kapløb. Men.. Da jeg kom på job i dag, bemærkede jeg, at pladsen hvor novellesamlingen stod frontvendt forleden, den var tom!

Kunden kom før mig .. That’s life!

Linda Broström Knausgård

Det ultimative forræderi

Knud elsker Vera. Vera elsker Knud. Knud spionerer imod hende for Stasi. Se, det er en rigtig kærlighedshistorie.

Den Ulykkelige boghandler

Og det er så her jeg indsætter en stor gul smiley! Bogen udkommer den 11.5 og var det ikke fordi jeg så den i butikken i går, på ventehylden, så havde jeg sikkert set den alligevel, i dag, på nøjagtig samme hylde.

22. december: Tingen

Der var engang en ting. Sådan en smuk sort fugl .. Eller måske var det mere en tanke? Det er svært at huske når man ikke tror på julemanden. Men en ting, it was. Det er jeg sikker på.

For ting kan man finde overalt. Fx i butikker. Man kan fx besøge en slagter og spørge manden bag disken, om han tilfældigvis har sådan en dims med sorte fjer på. Hvis han ser underlig ud i hovedet (det gør de for det meste), så skal man bare prøve at forklare ‘tingen’ på en anden måde. Fx kan man sige:

- Hej, jeg søger en ting, der har lige ryg og spidse kanter. I midten findes et motiv (udenpå tingen), men man bliver nødt til at lukke tingen op, før det giver mening.

- Det har vi ikke, lille ven. Prøv hos bageren.

Så nikker man venligt, og lader næste kunde få slagterens opmærksomhed. Går man over til bageren, må man forklare det på en helt anden måde. Og det kan ikke nytte noget, at man væver i det.

- Hej, jeg kunne godt tænke mig en ting, der ikke er fuld af nødder og hvede. Men den må godt have mindst en historie i sig.

- Det tror jeg ikke vi har!

- Ved eller tror?

- Det må du spørge boghandleren om.

Om jeg forstår hvorfor boghandleren er klogere end bageren? Men så må jeg jo gå til boghandleren. Bag disken står et par store briller med glas man kan spejle sig i. Den lille dame, på størrelse med et leksikon, har store øjne.

- Hej, jeg vil gerne købe en ting med mindst en god historie i.

Hun går hun hen til en hylde med ‘lokalhistorie’ og griber noget, der kunne være et stykke chokolade, men det er det ikke. Hun forklarer mig, at der faktisk er 15 gode historier i den her ting.

- Ok. Den tager jeg! siger jeg.

- Skal jeg pakke den ind? spørger hun.

- Ja, det må du godt.

Så pakker hun den ind og jeg når lige, at se lidt af tingen; en skarv, der spreder sine vinger, mens den kigger i retning af Kronborg.