Archive for the ‘Bogen jeg læser lige nu.’ Category

h1

Sig det med ord

May 24, 2012

Side 41 i Den Ulykkelige boghandler:

“.. Jeg har siden teenageårene været fascineret af bøger hvori forfatteren eller helten(e), er tvunget af omstændigheder eller af fri vilje og grundet skepsis over for det samfund de er blevet plantet i, på en eller anden vis vender tilbage til naturen. Nok fordi jeg, som mange andre, og ofte med god grund, har følt mig som en brik der ikke passer ind i puslespillet..”

Bogen udkom den 11.5 d.å. og er til for dig og dig og dig. Læs den før din boghandler! PS: Græder over mine tastefejl: Havde først skrevet ‘Den Ulukkelige boghandel’.

h1

Bogen jeg læser nu: Tæskegodt!

May 10, 2012

Mer om den på et senere tidspunkt.

h1

Det gør ikke rigtigt ondt på fisk

May 8, 2012

Da jeg stadig var en del af Facebook, efterlyste jeg et link til en kronik, som forfatteren Morten Søkilde havde skrevet i Politiken. Det gode ved Facebook er, at der ofte er en rar sjæl, som vil hjælpe til, når man er i nød.
Normalt plejer det ikke at være et problem med links. Bare man har en computer. Men her kom jeg altså til kort. Kronikken var ikke lagt ud på Politikens digitale side og så er man jo lige vidt. Forfatteren Knud Steffen Nielsen, dukkede op på min tidslinje og tilbød at sende hele herligheden med Post Danmark.

Et par dage senere modtog jeg virkelig Morten Søkildes kronik, men ikke kun den. En digtsamling af Knud Steffen Nielsen selv, medfulgte. MANGE TAK! Så langt tilbage jeg kan huske (til omkring 2009), har titlen fascineret mig. Læs selv: ‘Det gør ikke rigtigt ondt på fisk‘. Lyder det ikke som to børn der er på vej ned til dammen for at fiske? To små drenge, i korte bukser og med orme i en bøtte.

- Men når fisken får krogen i maven .. ?
- Klovn! Den får den ikke i maven. Den bider på krogen!
- Ok. I munden. Gør det ikke ondt i munden?
- Næ, det er en fisk. Det gør ikke rigtigt ondt på fisk!

Nu handler digtsamlingen ikke om en fisketur. Jeg skal i øvrigt heller ikke anmelde den eller forstå den. Jeg skal læse den og fornøje mig med knud Steffen Nielsen-sprog omsat til digte.

Poul G. Exner skrev blandt andet om digtsamlingen: “for naervaerende vaerk gaelder det at man har chancen for,at opleve det store oejeblik ske for ens laesebrille, hvor man genkender den og netop det man har lyst til at oploeses i for en stund. og de oploesningsstunder er der masser af i ” Det gør ikke rigtig ondt på fisk”, stroeget med rund og varm hånd af Knud Steffen Nielsen.”

Om forfatteren: Knud Steffen Nielsen er født i 1947, har udgivet en lang række digtsamlinger og arbejder desuden som billedkunster.

Digtsamlingen udkom i 2008 på Arena.

This slideshow requires JavaScript.

h1

Bøger, næsten det eneste der er fedt (lige nu)

April 26, 2012

Forårstræthed er en gammel skrøne, hvad angår mig. Jeg er mere forårshyper. Sådan ca. fra 21.3 – 1.5 er det ulideligt, at være mig. Eller mine omgivelser. Jeg sover aldrig. Hyperventilerer. Har lyst til at gøre “noget” hele tiden. Farer hurtigt op. Producerer storhedsvanvid; kort sagt: Jeg er irriterende. Men noget der kan mildne mine symptomer er bøger! Bøger, der er skrevet af kvinder og mænd, danske, japanske og engelske, amerikanske (og så videre). Tag nu denne Nicole Krauss. Efter Christian Jungersens ‘Du forsvinder’, havde jeg svært ved at komme videre med en ny roman. Der var lige Kamilla Hege Holst og hendes ‘Sort’, jo tak. Men bagefter Kamilla? Hvad kunne være godt at læse? Jeg prøvede Orhan Pamuk og hans bog om at skrive og læse – interessante sager, noget at blive klog på. Men, hvilken verden ville jeg entre (hvilken skønlitterær bog)?

Til daglig, er jeg omgivet af bøger. Mange af slagsen. Det er temmeligt fristende. Folk i mit erhverv, har svært ved at være tro mod en eneste bog. Vi elsker mange. Og jo flere vi kan få fat på, jo mere kræsen bliver vi, – lidt som hende der prinsessen i Svinedrengen. “Væk, dur ikke!”

Men nu er der en ny bejler i boghandelen. ‘Det store hus’, af Nicole Krauss.

Anmelder May Schack fra ‘Politiken’ mener godt, at man kan læse bogen 2 gange for at få et godt overblik over forbindelseslinjerne. Det lyder godt. Så skal jeg ikke spekulere over hvilken bog jeg skal vælge EFTER ‘Det store hus’, jeg læser den bare igen.

I får ikke handlingen her. Den fortælling står et helt andet sted på den her blog.

h1

Sort på gult

March 18, 2012

Samleren skriver blandt andet:

“.. Jesper feder Sanne op. Det risikerer at tage livet af hende, men Sanne ser ikke sig selv som offer for Jespers begær. Hun begærer selv. I Sannes begær ligger et behov for at yde modstand. Hun skriver radikalt venstreorienterede læserbreve i dagbladet Information og argumenterer her imod forestillingen om det gode liv som sundt, effektivt og fremadskuende. Samtidig udvikler Sannes fars kræftsygdom sig. Han er døende, men vil ikke på hospice, så Sanne installerer sig med Jesper i barndomshjemmet og bliver vidne til sin fars forsvinden..”

Jeg skriver:

Da jeg skulle sætte ‘SORT’ på hylde i butikken, forleden, kunne jeg ikke slippe det helt vilde gule omslag, de grimme grønne bogstaver og ‘SORT’ stavet rødt. – Det gjorde mig nysgerrig efter at åbne bogen og bladre i den. Og godt, at jeg bladrede. Måden bogen er bygget op på (grafisk) med “rigtige” avis-tryk, fotos o.l. får mig til at tænke på om det mon er en ny trend, blandt skønlitterære forfattere, at mixe faktuelle ting, fotos, avis-udklip o.l. med deres romaner, for at få romanerne til at fremstå mere virkelige? Uanset, så fungerer det. Christian Jungersen (Du forsvinder) gør det samme (rent grafisk) i sin bog, som Kamilla Hega Holst. Et mix af billeder og faktuelle ting i skøn forening med bogens tema. Det virker ikke poppet. Det gør levende! Nu skal bogen bare læses (når jeg er færdig med Jungersens ‘Du forsvinder’). Utroligt, hvad et omslag kan gøre for en bog. Havde den været overbroderet med billeder udenpå, er det ikke sikkert, den havde “larmet” så tilpas meget, som den gør med sin gule farve, så er det ikke sikkert, den havde vækket mig, før jeg var stødt på en anmeldelse af den i en eller anden stor avis.

h1

Read After Lightning

February 17, 2012

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 556 other followers