
August nyheder 2011
August måneds største begivenhed (i min stald) er, at jeg nu endelig kan sende Helsingør Antologien til Forlaget Siesta. Linda Nørgaard Framke og jeg, har i juni/juli redigeret løs. Nu er det forlagets tur. Titlen på bogen, er valgt. Omslaget er valgt. Nu skal det hele blot sættes sammen.
Ord Under Himlen bliver til noget i år. Den 27/8 fra 14-17 vil poeter samles i Kongens Have og læse op under træer og himmel. Mød os der!
ST. BOGDAG PÅ HALD
Lørdag den 13.8 2011
Sidste år var jeg ikke med pga arbejde, men i år, ligger datoen for ST. BOGDAG så godt, lige oven i min ferie, og så kan jeg godt. Jeg vil stå Under Lindene med Dansk Forfatterforenings Haikugruppe og blade i vinden.
Så er der jo Det Poetiske Bureaus Antologi. Den 1.8 løftes sløret for hvem der deltager i antologien, der i år har fået titlen: ‘DEN SOCIALE ANTOLOGI – Det der samler nationen’. Og jeg har en tekst med ‘Kan de store tænkere samle nationen?‘, hedder den.
Med udgangspunkt i den måske ubevidste, men ikke desto mindre meget systematiske splittelse den danske nation er udsat for fra den danske stats side i form af konstante angreb fra embedsmænd og politikeres side, senest kulturministerens opdeling af de intellektuelle som enten Vrisne Venstreintellektuelle eller Armodige Antipolitikere; dem der så er enige med statens administratio…n er således de In-Intellektuelle. For at imødegå opsplitningen af den danske nation opfordrer Det Poetiske Bureaus Forlag den samlede Intelligentsia, og hvem der ellers har en mening, til at indsende bidrag til en antologi under emnet:
”Det der samler Nationen”
Formen og udtrykket er frit. Nationens personer bør fatte pen, kridt, kuglepen og papir eller evt. sende en mail med deres poesi, prosa, essay, opråb, indlæg, grafik og blive en del af løsningen. Alt i spil.



