Havblik

This slideshow requires JavaScript.

Det er ikke kruk. Vi var bjergtaget i går ved Kulturværftet i Helsingør. Vi var begejstret, da en 2 meter høj ting, ved Værftshalvøen (Dokøen), forvandlede sig til en glimrende havdreng med havblik. Solen selv, viste sig med stor ihærdighed, og brød igennem regnbygerne, og blæsten pustede på stålet, der forestillede en ung mand på en sten, modstykket til en ung (ældre) kvinde, der sidder ved Langelinie, i København.

Når vi kigger lidt nærmere på den unge mand, vil vi se, at han i modsætning til kvinden på Langelinie, har ben. Hun er fastlåst på sin sten. Rent symbolsk er det jo næsten i sig selv det mest sigende; Han kan rejse sig og gå ud i verden. Er det ikke en fantastisk evolution/revolution for havmennesker!

Med musik af Sibelius, Jacob Gade med flere, sad Han og kiggede ud over vandet. Lydbilledet var faktisk så fint, at jeg et øjeblik lod mig narre og troede, at det var sfærernes musik. Pølser blev delt ud til Helsingørs borgere, der flittigt var mødt op i søndagstøjet, og der duftede i det hele taget dansk og sommerligt, mens fadøl gik rundt til tørstige sjæle.

Talerne for Havdrengen Han var holdt af kulturminister Uffe Elbæk, formand for Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum, Søren Jensen, borgmester Johannes Hecht-Nielsen og kulturudvalgsformand Malene Carmel.

Vi opgav i første omgang, at komme tæt på ham. Der var ufatteligt trangt, hele vejen hen til Han, og vand til begge sider. Alle ville røre ved ham. Indimellem folk og fæ, kunne jeg dog ane stærke sølvglimt fra den 2 meter høje skulptur. Baronessens Læsegruppe og jeg tænkte, at vi måtte komme tilbage til havdrengen en anden dag, når der var mere plads derude på Dokøen. Men vi var nu alligevel for nysgerrige (som de andre) og stod pænt i kø for at hilse på.

Og vi nåede frem!

I de to år jeg har vidst noget om Havdrengen via aviser og højrøstede debatter, har jeg ventet med glæde på hans komme, og timingen kunne ikke være mere perfekt. Det er som om Helsingør trænger til poesi. Det har vi så fået. Må vi fortsat udvikle den!
Alle de vrede røster der fulgte i Hans kølvand, provokerede mig dog til at skrive en novelle om fænomenet. Den kom også i en Helsingør-antologi. I novellen har havdrengen fiskehale OG ben. Men ellers er Han ligesom jeg forestillede mig: Eminent! Det var med en næsten hysterisk klump i hjertet og dyb andagt at jeg hilste på ham og lagde min hånd på hans knæ.

Havdrengen vil tage sig ud på mange forskellige måder i året der kommer. Ligesom du og jeg. Når det er vinter, kan han være ensom og tung. Hvid som sne. Grå som skidt. Når det er sommer, – som det var den 2.6 da han blev afsløret, – vil han være mønstret blå, orange, rød og varm. Han vil spejle den verden han er sat i. Et smukkere spejlkabinet kan jeg næsten ikke forestille mig!

Tak til kunstnerne, Elmgreen & Dragset. Tak til musikmageren, der gav det flotteste lydbillede til eventen. 

Alligevel fik jeg den her fornemmelse af ‘Palmesøndag‘. Som om Han, midt i al vores festivitas, fadøl og musik, er klar over, at hans tilstedeværelse på Dokøen, bliver en blandet fornøjelse. Hvor længe kan Han stå der og spejle Helsingør, inden der kommer en og skubber ham i vandet?

About these ads